Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Atomernes Realitet. 31 mange i Stedet for at styrke Tilliden til Atom- og Molekylteorien tværtimod vil forstærke Mistanken om, at Atomer og Molekyler kun er Tankefostre. I Virkeliglieden var der endnu for 2—3 Aarlier siden Fysikere og Kemikere, som — navnlig i Tilslutning til den ansete tyske Forsker Wilhelm Ostwald — benægtede Molekylernes og Ato- mernes Eksistens, ja endogsaa søgte at rense den videnskabelige Fremstilling af Naturlæren for atomistiske Forestillinger. Naar disse Tvivlere til Forsvar for deres Standpunkt hævdede, at de antagne Molekyler og Atomer var og for stedse vilde forblive fuldstændig utilgængelige for Iagttagelsen, skulde man tro, at de i alt Fald i denne Henseende kunde være sikre paa at beholde Ret. Imidlertid har en Række af store og mærkelige Opdagelser i Aa- rene omkring Aarhundredskiftet udvidet vort Kendskab til Atomerne og vor Evne til at undersøge deres Forhold saa mægtigt, at enhver Tvivl om Atomernes Realitet niaatte forstumme. Hvor utroligt det end kan lyde, er man nu paa mange Maader i Stand til at iagttage Virkninger af et enkelt Atom og derigennem at tælle Atomer et for et; ja man har endog kunnet fotografere enkelte Atomers Bane. Det drejer sig herved om Atomer, som er elektrisk ladede, og som be- væger sig under Paavirkning af elektriske Kræfter. Vi skal komme nærmere ind paa disse Ting i et følgende Afsnit, efter at vi først har betragtet nogle Forhold ved Lyset, hvis Klarlæggelse er nødvendig for Forstaaelsen af den af Niels Bohr opstillede Teori for selve Ato- mernes Bygning. Her skal det blot endnu nævnes, at ogsaa i Luftarternes Molekular- teori, hvor det er neutrale (uelektriske) Molekyler, man har med at gøre, er der i det nye Aarhundrede gjort store Fremskridt særlig gennem Danskeren Martin Knudsens Undersøgelser af Forholdene ved meget stærk Luftfortynding, hvor Molekylerne kan gaa lange Veje uden at støde paa andre Molekyler. Samtidig med at hans For- søg gav Oplysning om mange højst interessante og betydningsfulde Enkeltheder, maa de siges at give et Vidnesbyrd af meget direkte Natur om Molekylernes og Atomernes reelle Eksistens. II. LYSBØLGERNE OG SPEKTRET Bølgeteorien for Lyset. Om Lysets Natur har der været forskellige Meninger. Den store engelske Fysiker Isaac Newton (1648—1727), hvis Virksomhed var banebrydende paa Lyslærens saa vel som paa Mekanikkens Omraade, var nærmest tilbøjelig til en atomistisk Op- fattelse af Lyset, d. v. s. han tænkte sig, at det bestod af Smaadele, „Lysatomer“, der udslyngedes af de lysende Legemer som Projek- tiler af en Kanon. Imod denne „Emissionsteori“ (Udsendelsesteori)