ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
30 Atomer og Molekyler. man skal forstaa lierved, er nu rigtignok noget ubestemt, bl. a. fordi et Molekyl som Regel bestaar af mindst to Atomer; men man kan faa et foreløbigt Begreb om Sagen ved at tænke sig Molekylerne som elastiske Kugler. Selv under denne grove Forudsætning kan vi dog ikke af Middelvejlængden udlede deres Størrelse, thi vi havde jo to ubekendte, nemlig Molekylstørrelsen og Molekytallet pr. Kubik- centimeter. Af de samme to Ting afhænger aabenbart ogsaa det Rumfang, Molekylerne i 1 cm3 vilde indtage, naar de blev pakket tæt sammen. Antager man, at dette er sket, naar Stoffet fremtræder i Vædskeform, behøver man blot at kende Forholdet mellem samme Stofmængdes Rumfang i Luftform (ved 0° og atmosfærisk Tryk) og i Vædskeform for at faa endnu en Oplysning, som sammen med Middelvejlængden kan tjene til Bestemmelse af de to ubekendte. Skønt Antagelserne er ufuldkomne, kan de dog give et Begreb om de paagældende Størrelser, og de Tal, man fandt ad de antydede Veje, var i alt Fald nogenlunde af samme „Størrelsesorden“ som dem, der senere er fundet ved fuldkomnere Metoder, bl. a. af elek- trisk Art. Om Radierne af Molekylerne betragtede som Kugler skal lær kun siges, at de er af Størrelsesordenen 0,1 P M, hvor PP betegner 1 Mil- liontedel Millimeter eller 1 Tusindedel Mikron. Selv om Molekylra- dien kun er en Regnestørrelse, viser den angivne Værdi for den dog, at Molekylet er over al Beskrivelse lille, d. v. s. kun kan øve kendelige Frastødninger og Tiltrækninger indenfor et uhyre ringe Rum. Antallet af Molekyler i 1 cm3 af en Luftart ved Temperaturen 0° og atmosfærisk Tryk er derimod noget ganske bestemt; det er paa det nærmeste 27 Trillioner eller 27 • 1018. Af dette Tal samt Vægten af en saadan Kubikcentimeter af en bestemt Luftart kan man finde Vægten af dennes Molekyl i Gram, og naar Antallet af Atomer i et Molekyl kendes, ligeledes Atomvægten i Gram. For Brint finder man 1,65 divideret med 1 Kvadrillion eller 1,65 : 1024, eller som det almindeligt skriver l,65 * 10~ 24; et Gram Brint indeholder saaledes ca. 600 000 Trillioner Atomer og 300 000 Trillioner Molekyler. Af Brintatomets Vægt kan de andre Grundstoffers Vægt jo findes ved Multiplikation med Kemikernes relative Atomvægte — 16 for Ilt, 14 for Kvælstof o.s.v. —. Dersom man fortynder en Luftart saa stærkt, som det overhovedet er muligt ved Nutidens fuldkomneste Midler, d. v. s. til ca. en Timilliontedel af Atmosfærens Tryk, vil der endnu være op imod 3 Billioner Molekyler i en Kubikcentimeter, og Middelafstanden mellem Nabomolekyler vil være ca. 1 Mikron. Mid- delvejlængden mellem to Sammenstød bliver imidlertid under disse Forhold meget anselig, for Brint ca. 2 Meter. De fundne Tal for Molekylernes Antal, Vægt og Størrelse er saa overvældende ved deres Storhed eller Lidenhed, at de maaske hos