Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Molekylernes Størrelse. 29 1700m i 1 Sek.; for Ilt under samme Forhold er den noget over 400m i 1 Sek. Gennem alle de i det foregaaende nævnte Resultater af Atom- og Molekularteorien havde man imidlertid ikke faaet nogen Oplysning om de enkelte Atomers og Molekylers absolute Vægt (Vægt i Gram) eller Størrelse, eller om livor mange Molekyler der fandtes i 1 cm" ved en bestemt Temperatur og et bestemt Tryk. Saa længe dette ikke var sket, havde liele Teorien imidlertid et vist Uvirkeligliedspræg over sig; man kunde let faa en Mistanke om, at den kun var et be- kvemt Middel til at samle en Række iagttagne Kendsgerninger i et anskueligt Rillede, men at Atomer og Molekyler egentlig blot var „Fantasivæsener". De vilde faa noget ganske anderledes reelt og ve- derliæftigt over sig, hvis man kunde sige, hvor store og tunge de var. Molekularteorien for Luftarter anviste imidlertid ogsaa Veje, ad hvilke man kunde komme ind paa Livet af disse Spørgsmaal, som Kemien liavde været magtesløs overfor. Lad os antage, at en Luftmasses Temperatur er 100 0 i en vis Højde, 0° i m længere nede, d. v. s. at Luftmolekylerne har forskellig Gen- nemsnitshastighed de to Steder. Denne Forskel vil efterhaanden ud- jævnes ved Molekylstødene, og man kunde maaske vente, at Udjæv- ningen paa Grund af Molekylernes foran angivne store Hastighed vilde gaa meget hurtigt; men man maa tage i Betragtning, at Mole- kyler fra det ene Sted ikke uhindret kan fare hen til det andet, hvad der da kun vilde tage en forsvindende Brøkdel af et Sekund. I Virke- ligheden vil Molekylerne kun kunne gaa et ganske kort Stykke, inden de træffer paa andre Molekyler, hvorefter de farer af Sted i en ny Retning, og det er let at forstaa, at Udjævningen bliver meget langsommere, naar Molekylerne saaledes bevæger sig i Zigzaglinier med ganske korte retliniede Stykker; den større Hastighed i en Egn af Luftmassen vil da kun gennem mange Mellemled paavirke Ha- stigheden i en anden Egn. Herved kan det forklares, at Luft er en meget daarlig Varmeleder. Naar man kender en Luftarts Varme- ledningsevne, samt dens Molekylhastighed, vil man kunne udregne den gennemsnitlige Længde af Zigzagliniernes smaa retliniede Styk- ker eller med andre Ord Molekylernes Middelvejlœngde mellem to Sammenstød. Den lindes at være meget lille; for Ilt ved almindelig Tryk og Temperatur f. Eks. ca. 1 Titusindedel Millimeter eller 0,1 p, idet p (det græske Bogstav my) er Betegnelsen for 0,001 mm, som ogsaa kaldes en Mikron. Hvor lang Middelvejlængden bliver, afhænger aabenbart foruden af Molekylhastigheden dels af den gennemsnitlige Afstand mellem de enkelte Nabomolekylers Midtpunkter, eller med andre Ord af Molekyltallet i 1 Kubem. (cm3), dels af Molekylernes Størrelse. Hvad