Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

28 Atomer og Molekyler. Varmen blot en Molekularbevægelse; ogsaa her skulde da Varmeud- viklingen ved Stød fra et bevæget Legeme blot være en Omsætning af Bevægelsesenergi hos et enkelt synligt Legeme til en indre Bevæ- gelsesenergi fordelt paa talløse usynlige Molekyler. Men medens man for at danne sig en Forestilling om de indre Forhold ved Luftarter ikke (i alt Fald for de grove Hovedtræks Vedkommende) behøvede at tage andre indre Kræfter i Betragtning end Frastødningen under de „elastiske“ Molekylsammenstød, maatte man ved faste Legemer og Vædsker ogsaa regne med Tiltrækninger mellem de tættere sam- menpakkede Molekyler. I Virkeligheden bliver Forholdene endnu mere sammensatte, saa at en simpel Molekularteori ikke kan gøre Rede for dem. I det hele taget lader det sig ikke gøre at opfatte alle Energiomsæt- ninger rent mekanisk. Varme kan jo fremkomme i et Legeme, ved at det udsættes for Straaler fra Solen, en varm Kakkelovn el. a., og omvendt kan et varmt Legeme miste Varme ved Udstraaling. Ogsaa herved har vi at gøre med Energiomsætninger, og ogsaa herved gæl- der Loven om Energiens Vedligeholdelse, d. v. s. den Lov at den sam- lede Energimængde hverken forøges eller formindskes ved Omsæt- ningerne. Til Frembringelse af Varmemængden 1 kgcal medgaar en bestemt Mængde „Straaleenergi", og netop lige saa megen Straale- energi vil der opstaa, naar omvendt en Varmemængde af 1 kgcal om- sættes i Straaling; men disse Omsætninger kan ikke forklares som Resultat af mekaniske Vekselvirkninger (Tiltrækninger og Frastød- ninger) mellem Legemer i Bevægelse. „Den mekaniske Varmeteori“ kan imidlertid føre os langt, naar vi holder os til Varmeafgivelsen fra et Legeme til et andet, med hvil- ket det er i Berøring. Anvendt paa Luftarterne fører den bl. a. direkte til Avogadros Lov. Dersom to Luftmasser har samme Temperatur, d. v. s. er i en saadan Tilstand, at hverken gennem en Væg eller ved direkte Berøring vil den ene afgive Varme til den anden, kan det vises, at Gennemsnitsværdien af Molekylernes Bevægelsesenergi maa være den samme i begge Luftmasser. Er den ene Luftmasse Brint, den anden Ilt, maa de lette Brintmolekyler da liave større Hastighed end de tungere Iltmolekyler; thi ellers kunde de ikke have samme Be- vægelsesenergi som disse. Men da en Luftmasses Tryk bestemmes af de enkelte Molekylers Bevægelsesenergi og deres Antal pr. Kubik- centimeter, maa der ved samme Tryk og Temperatur være samme Antal Brint- og Iltmolekyler i lige store Rumfang. — Forøvrigt kan man, som Joule viste allerede i 1851, alene af en Luftmasses Vægt pr. Kubikcentimeter og dens Tryk paa en Kvadratcentimeter be- regne Molekylernes Hastighed (o: Gennemsnitshastighed). For Brint ved 0° og atmosfærisk Tryk finder man, at denne Hastighed er ca.