Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Forskellige Slags Energi. 27 nen ved sit Fald løfte netop 5kg 10 m eller 10 kg 5 m o. s. v., saa at alle de 50 kgm efter Faldet er i Behold i den anden Vægt. Dersom man i Stedet for at lade Stenen trække et Hejseværk lader den falde frit eller trille ned ad en Rende uden kendelig Gnidning, vil dens Hastiglied vokse under Faldet, og efterhaanden som den mister Be- liggenhedsenergi, vil den faa mere og mere af en anden Energiform — „Bevægelsesenergi“ — („kinetisk Energi“); et bevæget Legeme kan nemlig, idet det mister sin Fart, udføre Arbejde, f. Eks. spænde en Fjeder eller sætte et andet Legeme i Bevægelse. Tænker vi os, at Stenen var bundet til et Tov og svingede med dette som et Pendul i et lufttomt Rum, hvor Bevægelsen ikke mødte nogen Modstand, vilde den vekselvis synke og atter stige til samme Højde; under Faldet vilde Beliggenhedsenergi omdannes til Bevægelsesenergi; men under Stigningen vilde det omvendte ske, og der vilde ikke linde noget Energital) Sted, men kun en Vekslen mellem to Energiformer. Dersom et Legemes Bevægelse derimod møder Gnidningsmodstand eller dets frie Fald standses af et fast Underlag, kunde det synes, som om der gik Energi tabt; noget kommer der dog i Stedet. Det er en vel kendt Sag, at der baade ved Gnidning og Stød udvikles Varme. Endvidere ved man, at Varme kan udrette Arbejde, f. Eks. i en Damp- maskine. Omhyggelige Undersøgelser har vist, at et bestemt meka- nisk Arbejde frembringer en l)estemt Mængde Varme; et Arbejde paa 427 kgm vil saaledes altid, naar det bruges til Varmeudvikling, frembringe en Kilogramkalorie (kgcal), d. v. s. saa megen Varme, som kræves til at opvarme 1 kg Vand 1° C. Og omvendt vil der, naar Varmen frembringer Arbejde, „forsvinde“ 1 kgcal, liver Gang der frembringes 427 kgm. Varmen er med andre Ord selv en Form af Energi, og f. Eks. Varmeudviklingen ved Gnidning eller Stød er blot en Omdannelse af Energi fra en Form til en anden. Ved Molekularteorien bliver det imidlertid muligt at opfatte ogsaa en saadan Omdannelse af mekanisk Arbejde til Varmeenergi rent mekanisk. Lad os antage, at et faldende Legeme træffer et Stempel foroven i en luftfyldt, forneden lukket Cylinder. Idet Stemplet der- ved drives nedad og sammenpresser Luften, vil denne opvarmes; men dette forklares let derved, at Stemplet under sin nedadgaaende Bevægelse forøger Hastiglieden af de Luftmolekyler, der støder mod det, hvilket bevirker, at Molekylernes Gennemsnitshastighed og der- med Temperaturen vokser. Hvad der sker ved Varmeudviklingen er altsaa, at det faldende Legemes Bevægelsesenergi anvendes til at give Luftmolekylerne forøget Bevægelsesenérgi. Naar Molekylerne bestaar af to eller flere Atomer, maa man herved regne med, at de ikke blot farer af Sted mellem hinanden, men ogsaa drejer sig rundt. En Del af Energien medgaar da til at forøge Energien i disse Rotationer. Det laa nær at antage at ogsaa i de faste Legemer og i Vædsker er