Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

26 Atomer og Molekyler. andrede ved et saadant Sammenstød, vilde de forholde sig paa lig- nende Maade som elastiske Kugler. Ud fra Betragtninger af denne Art udvikledes Luftarternes „kine- tiske Teori“ (o: Bevægelsesteori), ifølge hvilken en Luftmasse opfat- tes som bestaaende af et uhyre stort Antal af overordentlig smaa Mole- kyler, der med stor Hastighed farer af Sted i rette Linier, indtil de støder paa et andet Molekyl eller den indesluttende Beholders Vægge, hvorefter de farer af Sted i en ny Retning indtil et nyt Sammenstød finder Sted. Luftens Tryk paa Beholderens Vægge fremkommer som Resultat af det uhyre Antal Stød, liver lille Del af Væggen faar selv i en ganske kort Tid. Hvor stort Trykket blev, maatte bero paa Mole- kylernes Antal, Masse (Vægt) og Hastighed. Denne sidste vilde vel, selv for en bestemt Luftart, livis Molekyler alle var ens, være for- skellig for de enkelte Molekyler i Luftmassen; men man kunde ved en bestemt Temperatur regne med en bestemt Gennemsnitsværdi af Molekylhastigheden. Forøgedes Temperaturen, vilde Gennemsnits- hastigheden vokse, og livis Luftmassens Rumfang lioldtes uforandret, vilde Luftens Tryk paa Væggene da blive større. Holdt man derimod Temperaturen og dermed Gennemsnitshastigheden uforandret, me- dens Luftmassens Rumfang formindskedes til det halve, vilde del- komme dobbelt saa mange Molekyler i hver Kubikcentimeter. En Kvadratcentimeter af Væggen vilde derfor faa dobbelt saa mange Stød i Sekundet, og Trykket vilde følgelig fordobles. Den vel kendte simple Lov (Mariottes Lov), at en Luftmasses Tryk ved en bestemt Temperatur er omvendt proportional med dens Rumfang, fremgik saaledes ganske umiddelbart af Molekularteorien. Denne kastede imidlertid ogsaa nyt Lys over Sammenhængen mel- lem Varme og mekanisk Arbejde og dermed over Loven om Ener- giens Bevarelse, som omkring Midten af forrige Aarhundrede blev klarlagt af Englænderen Joule, Tyskerne Mager og Helmholtz og Danskeren Colding, og som vi her kort skal berøre, da en For- staaelse af Begrebet Energi er nødvendig for det følgende. Til at løfte en Sten eller anden Vægt paa f. Eks. 5kg 10m til Vejrs kræves der et Arbejde af 5 X 10 = 50 Kilogrammeter (kgm); men Stenen har nu faaet Evne til at udføre et ligesaa stort Arbejde, idet den atter falder de 10 m. Man kan sige, at Stenen paa Grund af sin forøgede Højde over Jorden og dennes Tiltrækning har faaet en „Ar- bejdskraft“ eller „Energi“ af Størrelsen 50 kgm — „Pladsenergi“, „Beliggenhedsenergi“, „Tiltrækningsenergi", „potentiel Energi“ (o: Mulighedsenergi), eller hvad man nu vil kalde det. Dersom man lader Stenen falde paa en saadan Maade, at den — f. Eks. ved Træk i en Snor til et Hejseværk — løfter en anden Vægt, vil den Beliggenhedsenergi, den faldende Sten mister, gaa over i den nye løftede Vægt; livis der slet ikke var nogen Gnidningsmodstand i Hejseværket, kunde Ste-