90
SAMMENTRYKKELIGHED.
ved hvis Hjælp man kan komme til at undersøge Vædskernes
Rumfangsformindskelse under meget store Tryk. Det bestaar af
Fig. 26.
en Glashætte L,
en stærk Glascylinder AA, som foroven bærer
en Messingindfatning BB med Røret C, inden
i hvilket et Stempel D kan bevæge sig. For-
oven er Røret lukket med en tyk Messing-
plade E, der tillige er Møttrik for Skruen E,
som er forbunden med Stemplet E). G er et
Rør, der foroven bærer en lille Tragt; Røret
kan lukkes ved en Hane. Fyldes det hele med
Vand, og driver man Stemplet ned, vil Vandet
blive underkastet et stort Tryk; hvor vidt man
kan gaa vil afhænge af Glassets Styrke. Til
at maale Trykket anvendes Manometret H, som
bestaar af et Glasrør, der er lukket foroven
og fyldt med tør Luft; Rørets nederste Ende
staar i en lille Skaal med Kvægsølv. Naar
Trykket forøges, stiger Kvægsølvet op i Røret;
af Luftens Rumfang og Kvægsølvets Højde i
Røret kan Trykket beregnes ved at anvende
Mariottes Lov. Den Vædske, som skal under-
søges, indesluttes i Glasbeholderen I, som ender
i det snævre Rør/f; over dets Munding hænger
som er fyldt med Luft. Selvfølgelig maa Rum-
fanget saavel af Beholderen I som af Røret K være nøjagtigt ud-
maalt. Med dette Apparat fandt Ørsted, at en Atmosfæres Tryk
formindskede Vandets Rumfang med 0.000046 og Kvægsølvets Rum-
fang med o.0000027.
Da Glasset er underkastet det samme Tryk fra alle Sider,
antog Ørsted, at dets Sammentrykning ingen Indflydelse havde
paa Forsøgets Udfald; dette er dog, som Colladon og Sturm have
bemærket, ikke rigtigt.
Vi antage, at Vædsken oprindelig stod ved K. og at dens Rum-
fang var v, idet der nu udøves et Tryk af /Atmosfærer paa den,
synker Vædsken til K‘, svarende til Rumfanget v*‘, den tilsyne-
ladende Formindskelse i Rumfang er da
,, v — v‘
k‘ —------,
vp
svarende til en Atmosfæres Tryk og en Rumfangsenhed; k‘ er da