Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

-— — Spektroskopet. 39 faa ved det i Fig. 8 viste „Spektroskop“. Det Lys, der skal under- søges, belyser en indstillelig, lodret Spalte i Endepladen af et Rør („Kollimatoren“) med en Linse i den anden Ende. Idet Spalten sid- der i Linsens Brændplan, vil Lyset fra et Punkt i Spalten udgaa i parallelle Straaler. De trælfer saa et Prisme med lodret Kant, op- stillet paa et lille drejeligt Bord og brydes af dette. De brudte Straa- Fig. 8. Prismespektroskop. Tilhøjre ses Kollimatoren, tllvenstre Kikkerten; foran en Indretning til Belysning af Traadkorset. ler gaar derefter i en ny Retning ind i en Kikkert, hvis Objektivlinse i sin Brændplan for hver Farve danner et skarpt lodret Spaltebillede, som kan betragtes gennem Kikkertens Okular, men da de forskellige Farver brydes ulige meget — de violette mest, de røde mindst —, vil de forskelligt farvede Spaltebilleder komme paa hver sit Sted, og til- sammen vil alle Spaltebillederne da danne et i vandret Retning ud- strakt Spektrum overalt med samme Højde som det enkelte Spalte- billede. Ved at dreje Kikkerten kan man faa forskellige Partier af Spektret midt i Synsfeltet. Til Udmaalinger i Spektret anbringes der i Kikkertens Brændplan et med en Finskrue forskydeligt Traadkors eller en lodret Traad af Edderkoppespind. I Stedet for at benytte Lysets Brydning i et Prisme til Farvead- skillelse, kan man imidlertid benytte den Interferens, der opstaar,