Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

40 Lysbølgerne og Spektret. naar et Bundt parallelle Lysstraaler passerer gennem et „Gitter“, d.v.s. en stor Mængde yderst fine og tætliggende parallelle Spalter i nøjagtigt ens Afstande, dannede f. Eks. af Ridser i Metallaget paa en forsølvet Glasplade. Fra liver af Spalterne udsendes Lysbølger i alle Retninger, men dersom vi kun har at gøre med Lys af en ganske bestemt Farve, d. v. s. en bestemt Bølgelængde, vil Interferensen mel- lem Bølgerne fra alle Spalterne tilsammen bevirke, at de praktisk Fig. 9. Et Gitters Virkemaade. A Gitter; C, D, E, .... H Spalter; MM indfaldende Straaler. Naar DD‘, EE’ ... er et helt Antal Bølgelængder, vil Lysbølger, der gaar i den ved AN angivne Retning og samles af en Linse, i Samlingspunktet alle have samme Svingningstilstand og derfor her alle sam- virke. I andre Retninger ophæver Lys fra een Spalte Lys fra en anden. talt fuldstændig ophæver hinanden undtagen i selve Straaleretningen og i Retninger, der danner visse bestemte af Bølgelængden og Spalte- afstanden afhængige Vinkler med denne. Ensfarvet („monokroma- tisk“) Lys kan man faa ved som Lysgiver at anvende en Sprit- flamme, der er farvet gul med almindeligt Salt (Klornatrium); be- lyses Spalten i et Spektroskop med gult Lys fra en saadan Flamme, og anbringer man paa Prismets Plads et Gitter vinkelret paa Straale- retningen, vil man da i Kikkerten lige ud for Gitteret se et gult Spalte- billede og til begge Sider for dette endnu 1, 2, 3 eller maaske flere gule Spaltebilleder. Bruges Sollys, bliver Midterbilledet lividt, idet alle Farverne samles her; men de andre forvandles til Spektre, fordi de forskellige Farver afbøjes ulige meget. I disse „Gitterspektre“, der efter deres Nummer fra Midterlinien betegnes som Spektre af første, anden, tredie Orden, ligger det violette Parti nærmest ved, det røde længst fra Midtlinien. Da man kan godtgøre, at Afbøjningen maa være des større, jo større Bølgelængden er, kan man heraf slutte, at det violette Lys har den mindste, det røde den største Bølgelængde. Af Afbøjningens Størrelse samt Spalteafstanden i Gitteret kan man udregne Bølgelængden for det paagældende Lys. For det gule Lys fra den omtalte Spritflamme findes Bølgelængden at være omtrent 0,000 589 mm. = 0,589 g eller 589 g g (se S. 30). Angivet i Centimeter er Bølgelængden 0,000 0589 cm, og af Formlen v == c:) faar man da, at v — 526 X 1012 eller 526 Billioner. Sving- ningstallet er saaledes et ganske overvældende højt Tal. For det yderste røde og det yderste violette i Spektret er Bølgelængderne med runde Tal henholdsvis 800 pp og 400 g P, og Svingningstal- lene henholdsvis 375 og 750 Billioner.