ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Spektrallinier. 41 I Stedet for gennemsigtige Spaltegitre anvender man altid i viden- skabelige Undersøgelser Spejlgitre af Spejlmetal med parallelle Rid- ser; Spektret dannes her af det tilbagekastede Lys fra de ikke-ridsede Partier. Spejlgitre kan fremstilles ved Indridsning paa et Hulspejl (Konkavgitre), som samler Straalerne, saa at man ikke behøver Glas- linser hertil. Gitre med flere hundrede Spalter eller Ridser paa 1 Millimeter og udførte med yderste Omhu, men derfor ogsaa meget kostbare, kan give udmærkede Spektre, baade lysstærke og med meget stor Farveadspredelse. Spektrallinier. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede opdagede først Wollaston i England, senere Fraunhofer i Tyskland, at der i Sollysets Spektrum optraadte mørke Linier, hvad der altsaa viste, at visse Farver manglede. De mest fremtrædende af disse saakaldte „Fraunhoferske Linier“ blev benævnte med Bogstaverne A, B, C, D, E, F, G, H fra rødt mod violet; senere fandt man, at nogle af dem var dobbelte, f. Eks. D, som da opløstes i D1 og D2; man indførte og- saa andre Navne som b og h; men Liniernes Antal steg med de for- bedrede Hjælpemidler til Hundreder, ja Tusinder. Lyset fra et glø- dende fast eller flydende (smeltet) Stof var derimod „kontinuert“, d. v. s. det havde ingen mørke Linier. En Illustration af Solspektret med de stærkeste Fraunhoferske Linier findes øverst paa Spektral- tavlen bag i Bogen. En Modsætning til Solspektret med dets mørke Linier paa lys Grund danner de saakaldte Liniespektre, der bestaar af lyse Linier paa mørk Baggrund. Det først kendte var det, der dannedes af Lyset fra den tidligere omtalte saltholdige Spritflamme. Det havde, som nævnt, kun en eneste gul Linie, som dog senere viste sig at bestaa af to tæt ved hinanden. Det var jo Klornatrium, der farvede Flammen gul; men at det ikke er Klor, men det metalliske Grundstof Natrium, der herved er virksomt, fremgaar af, at ogsaa andre Natriumsalte, anen ikke Klorforbindelser uden Natrium kan give den gule Dobbelt- linie. Man maatte da slutte, at det var Natriumdamp, der udsendte det gule Lys, som derfor kaldes Natriumlys. Fig. 7 paa Spektraltav- len bag i Bogen gengiver Spektret, som udsendes fra Natriumdamp i en Flamme. (Paa Grund af den lille Maalestok er Figuren ikke i Stand til at vise, at den gule Linie er dobbelt). Man gjorde nu den interessante Opdagelse, at Natriumlinien besad nøjagtig samme Bølge- længde, som det Lys, der i Solspektret manglede, der hvor den dolj- belte D-Linie dannedes. Hvorledes det hang sammen med dette mær- kelige „Sammentræf“ og andre af samme Art blev ca. 1860 opklaret af Kirchhoff og Bunsen. De viste nemlig ved direkte Forsøg, at Na- triumdamp ikke alene er i Stand til at udsende det omtalte gule Lys, naar den selv er paa liøj Temperatur, men at den samtidig er i Stand