Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

42 Lysbølgerne og Spektret. til at absorbere Lys af den samme Bølgelængde, naar Straalerne fra et endnu varmere glødende Legeme passerer igennem Dampen. Der er aabenbart i denne Sammenhæng noget, der minder om det ved Lydbølgerne omtalte Forhold, at en „Resonnator“ absorberer den Tone, som den selv kan udsende. Den mørke D-Linie i Solspektret maatte nu aabenbart hidrøre fra, at der i Solens yderste Lag befandt sig Natriumdamp af lavere Temperatur end Solens straalende hvid- glødende Indre, og at det til D-Linien svarende Lys, som oprindeligt var til Stede i Solens Straaler, absorberedes af denne Damp. Flere sindrige Forsøg, som vi ikke kan omtale lier, bestyrkede yderligere Rigtigheden af denne Opfattelse. Ogsaa ved de andre Liniespektre svarer bestemte Unier ligesom i Kogsaltflammens Lys i Almindelighed til bestemte Grundstoffer og ikke til bestemte kemiske Forbindelser; Udsendelsen af disse Linier er med andre Ord ikke en Molekylegenskab men en Atomegenskab. Metallernes Liniespektre kan ofte frembringes ligesom Natriumspek- trets ved, at man bringer et Metalsalt til at fordampe i en Spritflamme eller bedre i en hed farveløs Gasflamme (fra en „Bunsenbrænder“); men kraftigere og bedre Midler har man i den elektriske Lysbue eller stærke elektriske Gnister. Ogsaa de Atomer, hvoraf Luftarternes Mole- kyler er opbyggede, kan bringes i saadanne Omstændigheder, at de udsender Lys, der ved Undersøgelse i et spektroskopisk Apparat viser sig at bestaa af et Liniespektrum. Man opnaar dette ved Hjælp af elektriske Udladninger af forskellig Art, Lysbuer, Gnister og Udlad- ninger gennem Rør, hvori Luftarten" befinder sig i fortyndet Til- stand. Ligesom D-Linien svarer de øvrige Fraunhoferske Unier i Solspek- tret til lyse Linier i bestemte Grundstoffers Liniespektre, der kan frembringes lier paa Jorden, og de maa da antages at fremkomme ved Lysets Absorption i de paagældende Grundstoffer. De fortæller derfor, at disse Stoffer findes i Luftform i Solens Atmosfære, som passeres af Lyset fra de indre tættere Lag, der for sig vilde give et kontinuert Spektrum. Gennem Kirchhoffs og Bunsens Undersøgelser og Betragtninger over alle disse Ting fik Videnskaben Raadighed over et nyt, vidunderligt Hjælpemiddel af uoverskuelig Rækkevidde. Først og fremmest toges Spektralundersøgelsen i Kemiens Tjeneste som „Spektralanalyse“. Ved denne blev det bl. a. muligt i mangfoldige Tilfælde at „analy- sere“ saa smaa Stofmængder, at almindelig kemisk Behandling ikke kunde gennemføres, eller at paavise ubetydelige Spor af et Grund- stof, og adskillige Grundstoffers Eksistens er først blevet opdaget ved Spektroskopet. Og tillige blev det muligt at udstrække den ke- miske Analyse til Solen og fjerne Fiksstjerner. Men Spektrallinierne har tillige kunnet give os Besked om mange forskellige fysiske For-