Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Røntgenstraaler. 43 hold, som man skulde tro var ganske utilgængelige for Iagttagelsen, ja de har givet os en Nøgle til Atomernes dybeste Hemmeligheder — en Nøgle, som dog først Niels Bohr har lært os at bruge. Vi har i den foregaaende Omtale af Spektret holdt os til det for Øjet synlige Spektrum, der begrænses af det yderste røde og det yderste violette. Men disse Grænser er i Virkeligheden tilfældige, bestemte ved det menneskelige Øjes Egenskaber. Vi kan imidlertid undersøge Spektret paa andre Maader end ved direkte Betragtning; vi kan saaledes benytte dels Straalernes Virkning paa den fotogra- fiske Plade, dels deres Varmevirkning f. Eks. paa tynde elektriske Lëdningstraade, der anbringes forskellige Steder i Spektret. Paa disse Maader blev det opdaget, at der udenfor henholdsvis det violette og det røde ligger ultraviolette Partier med kraftige fotografiske Virk- ninger og ultrarøde Partier med kraftige Varmevirkninger, og vi kan ogsaa lier paavise Spektrallinier, saavel mørke som lyse. Ved disse Undersøgelser liar den Omstændighed, at Glas ikke er ,.gennemsig- tigt“ overfor ultraviolette og ultrarøde Straaler dannet en Hindring, men dels ved at anvende andre Stoffer som Kvarts og Stensalt til Prismer og Linser, dels ved at benytte Konkavgittere har man kun- net overvinde dem og strække Undersøgelsen af Spektret ud til begge Sider. Ved særlige Midler har det været muligt at paavise Straaler med Bølgelængder helt op til omtrent 300 p og helt ned til omtrent 0,02 u, svarende til Svingningstal mellem 1 Billion og 15000 Billioner, medens de lysende Straalers Bølgelængder som nævnt ligger mellem 0,8 og 0,4 p. Forøvrigt benyttes Betegnelsen Lysstraaler ofte i videre Betydning ogsaa om de ultrarøde og ultraviolette Straaler, som kan paavises i Prisme- eller Gitterspektre. Bølgelængder langt større end ovennævnte 300 p (0,03cm) har, som det før er sagt, de ad direkte elektrisk Vej frembragte elektro- magnetiske Bølger; man er her i den traadløse Telegrafi naaet op til Bølgelængder paa 1 Kilometer eller mere, svarende til Svingnings- tal'af 300 000 eller mindre; men man har ad direkte elektrisk Vej ikke kunnet naa længere ned end til ca. 1/2 cm.; der er saaledes en lang Afstand til de yderste ultrarøde Straalers 0,3 mm. Bølgelængder langt mindre end de ovennævnte 0,02 p eller 20 p p repræsenteres af de saakaldte Røntgenstraaler, ved hvilke man kan komme helt ned paa 0,01 pp svarende til et Svingningstal af 30 Trillioner. Disse Straa- ler kan umulig undersøges selv med de allerfineste kunstige Gittere; men Krystaller danner paa Grund af den regelmæssige Ordning af Atomerne en Slags naturlige Gitre af overordentlig Finhed, og ved disse „Krystalgitre“ er det i de senere Aar lykkedes at opløse Rønt- genstraaler i en Art Spektre og derved samtidig at faa maalt Rønt- genstraalers Bølgelængder og at vinde et Indblik i Krystallernes indre Struktur. De største Bølgelængder, man kender for Røntgen-