Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

44 Lysbølgerne og Spektret. straaler, er omtrent 1,5 PP, og ogsaa herfra er der altsaa et stort Spring til de 20 PP for de yderste ultraviolette Straaler. Samtidig med at man saaledes er gaaet i Bredden og har mange- doblet Spektrets Omfang, er man imidlertid ogsaa gaaet i Dybden, d.v.s. man har i høj Grad forøget den Finhed, hvormed de enkelte Partier af Spektret kan undersøges. Det er med Nutidens Midler Fig. 10. Fotografisk Virkning af Røntgenstraaler, som er passeret gennem „Atomgitteret“ i en Magnesiakrystal. muligt at bestemme en Spektrallinies Bølgelængde med en Nøjagtighed af 0,001 PP eller end- nu mindre og saa- ledes paavise over- ordentlig smaaFor- andringer i Bølge- længde, foraarsa- gede af forskellige fysiske Paavirk- ninger. Foruden de i det foregaaende nævn- te kontinuerte Spektre, som ud- sendes af faste eller flydende glødende Legemer, og Liniespektre, der udsendes af luftfor- mede Stoffer, samt Absorptionsspektre med mørke Linier, har man ogsaa Spektre af anden Karakter. Der er saaledes de Absorptions- spektre, som fremkommer ved det hvide Lys’ Passage gennem farvet Fig. 11. Spektre dannede ved Gnistudladninger af forskellig Art gennem et Glasrør med Kvælstof fortyndet til 1/20 Atmosfære. Øverst Baandspektrum, nederst Liniespektrum. Glas eller farvede Vædsker; her faar man ikke fine mørke Linier i Spektret, men der viser sig l>redere mørke „Absorptionsstriber“, eller Spektret indskrænkes til enkelte lyse Partier. Endvidere er der de saakaldte „Baandspektre“, der ligesom Liniespektrene er rene Ud-