Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

38 Lysbølgerne og Spektret. hver sin bestemte Bølgelængde og Svingningsperiode. Naturligvis kan Luftdelene ikke samtidig svinge paa flere forskellige Maader; men man kan tænke sig Luftens øjeblikkelige Tilstand paa hver enkelt Sted bestemt ved, at de Fortætninger og Fortyndinger, de Svingnin- ger frem og tilbage, som vilde svare til de forskellige Toner, sam- mensættes paa lignende Maade som Bølgebjerge og Bølgedale paa en Vandflade, hvor flere Bølgesystemer gennemkrydser hinanden. Naar man siger, at den indviklede Bølgebevægelse, som udgaar fra en Lyd- giver, bestaar af forskellige Toner, ligger heri dog andet og mere end, at man paa den antydede Maade rent matematisk kan tænke sig den opløst i en Række simplere Bølgesystemer. Opløsningen kan ogsaa foregaa paa mere reel fysisk Vis. Dersom de udsendte Lydbølger et Sted træffer en Samling af Strenge, der er stemt hver for Sin Tone, d. v. s. vilde frembringe den, naar de blev anslaaét, vil de saa at sige vælge denne ud af den sammensatte Lyd og derved sættes i Sving- ning; man siger, at Strengen virker som „Resonnator“ for den paa- gældende Tone. De Toner, som saaledes opfanges og sætter Resonna- toren i Medsvingning, vil vel derved bringes til at lyde stærkere i Nærheden af Resonnatorerne; men de tages delvis ud af det hele Bølgetog, der passerer disse, saa at de længere fremme paa dettes Vej vil være svækket i Forhold til dem, der ikke har fundet nogen lige- stemt Streng og derfor er gaaet upaavirket videre. Resonnatorerne vil saa at sige „absorbere“ (indsuge) de Toner, for hvilke de er stemt. Paa noget lignende Maade kan det, som vi senere skal se, gaa med Lys, der er sammensat af forskellige Farver, d. v. s. af Bølgesystemer med forskellige Bølgelængder; men til en fuldstændig Opløsning af saadant Lys i Farver benytter man sig af helt andre Midler. Naar Lyset gaar over fra et Stof til et andet f. Eks. fra Luft til Glas eller omvendt, vil det „brydes“, d.v. s. Lysstraalernes Retning vil forandres; men hvis det er sammensat af forskellige Farver, vil Brydningen ledsages af en Farvespredning. Ser vi f. Eks. gennem et Glasprisme, saa at Lyset fra de betragtede Genstande maa passere ind og ud gennem to Prismeflader, der danner en — ikke altfor stor —. Vinkel med hinanden, vil Genstandene ikke blot ses forskudt paa Grund af Straalernes Brydning, men tillige fremtræde med farvede Rande. Efter hvilke Love den til Brydning knyttede Farvedannelse foregaar, har Newton først klarlagt ved et berømt Forsøg, ved hvil- ket Sollys, der gennem en snæver Aabning sendtes ind i et mørkt Værelse, bredtes ud til et Farvebaand — et Spektrum bestaaende af alle Regnbuens Farver: Rødt, Gult, Grønt, Blaat og Violet i den angivne Orden og med jævne Overgange.mellem Nabofarverne. I Newtons oprindelige Forsøg var de forskellige Farver dog kun ret ufuldkomment adskilte. Et Spektrum med renere Farver kan man