Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Elektromagnetiske Bølger. 37 ter i en elektromagnetisk Bølge. Disse sidste kan ligeledes tænkes syn- liggjort, nemlig ved en uhyre lille Staalmagnet, der blev anbragt i Stedet for den elektrisk ladede Partikel. Ogsaa Magneten vilde i Følge Maxwells Teori komme til at udføre en hurtig svingende Bevægelse. Maxwell kom nu til den Slutning, at ogsaa Lyset bestaar af elektromagnetiske Bølger af ganske samme Art, blot mangfoldige Gange finere end dem, der kunde være Mulighed for at frembringe direkte ad elektrisk Vej. Det lykkedes i Firserne Tyskeren H. Hertz at frembringe elektro- magnetiske Bølger med Svingningstal af Størrelsesordenen 100 Mil- lioner i Sekundet, Svarende til Bølgelængder af Størrelsesordenen nogle faa Meter (*=c:v = 3 • 101° : 108 = 300 cm), og direkte at paavise de svingende elektriske Kræfter derved, at de frembragte elek- triske Gnister i Ledhingskredse anbragte paa Bølgernes Vej. Han kun- de endvidere vise, at disse grove elektromagnetiske Bølger blev tilbage- kastet og interfererede efter samme Love som Lysbølger. Der kunde efter dette ikke godt være nogen Tvivl om, at Lyset virkelig var elektromagnetiske Bølger, selv om de egentlige Lysbølger er saa fine, at det vilde være ganske umuligt at iagttage Svingningerne direkte ved Hjælp af elektriske Instrumenter. Dermed var Spørgsmaalet om Æterens Natur, og hvad det egentlig var for Processer i denne, der laa til Grund for Lyssvingningerne, in- genlunde løst. Man har imidlertid mere og mere slaaet sig til Bo med den elektromagnetiske Beskrivelse af Lysbølgerne og opgivet at grunde over Æterens Natur. Ja, det hævdes i de sidste Aar ofte — særlig under Henvisning til Einsteins Relativitetsteori — at Æteren slet ikke eksisterer. Striden om Æterens Eksistens er dog mere et Spørgsmaal om Ord end om Realiteter; vi kan godt fremdeles tale om Lyset som Æterbølger, naar vi blot opgiver den tidligere grove Opfattelse af Æteren som et fast elastisk Legeme el. lign, med bestemte stoflige Egenskaber som Vægtfylde, Haardhed, Elasticitet o. s. v. Lysets Opløsning i Farver. Det blev sagt, at egentlige Lysbølger var mangfoldige Gange finere end de Hertz’ske Bølger. Forholdet er imidlertid ikke saaledes, at alle Lysbølger har en og samme Bølge- længde og det dertil svarende Svingningstal. Lys, der kommer til os fra Solen, er sammensat af Lysbølger med en Mangfoldighed af forskellige Bølgelængder og Svingningstal, liver svarende til sin be- stemte Farve. Man kan ogsaa i denne Henseende sammenligne Lyset med Lyden. Hvad enten Lyden udgaar fra et Musikinstrument eller frembringes paa anden Maade, vil den i Almindelighed være af sammensat Art og kunne betragtes som sammensat af mange enkelte Toner med