Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

36 Lysbølgerne og Spektret. retningen), hvor Tilstandene til et vist Tidspunkt er ens. Og vi faar da som før, at Forplantningshastigheden (Lysets Hastighed) er lig Pro- duktet af Svingningstallet (Periodetallet eller „Frekvensen“) og Bøl- gelængden. Man betegner gerne Lyshastigheden med Bogstavet c, Svingningstallet med det græske Bogstav v (ny), og Bølgelængden med det græske Bogstav À (lambda). Den nævnte Sammenhæng kan da udtrykkes ved Formlen: 2 1 c n , c c ==== v-A eller V — - eller X = — À v Lyshastigheden er i det tomme Rum en uforanderlig Størrelse, den samme for alle Bølgelængder. Den blev første Gang bestemt af Dan- skeren Ole Rømer (1676) gennem Iagttagelser af Jupiters Maaner; i Følge Nutidens Maalinger er den meget nær 300 000 Kilometer i 1 Sekund; udtrykt i Centimeter er Lyshastigheden 30 000 Millio- ner— 3 • 1010 cm i 1 Sek. Det laa nær at tænke sig Lysbølgerne i Liglied med Lydbølgerne dannede ved Svingninger af Smaadele ikke al Luften, men, som tør nævnt, af et særligt, alt opfyldende og gennemtrængende Stof „Æte- ren“; men alle de Forsøg, man liar gjort, paa at danne sig bestemte Forestillinger om Æterens stoflige Egenskaber og de enkelte Æter- deles Bevægelser er strandede. En Viden af væsentlig anden Art om Lysbølgernes Natur har man derimod faaet gennem den elektromag- netiske Lysteori, som for ca. halvhundrede Aar siden blev fremsat af Skotten Maxwell. Efter Maxwells Teori skulde man vente, at naar Elektricitet svin- gede hurtigt frem og tilbage i en Leder, f. Eks. mellem to Metal- kugler, som derved vekselvis blev positiv og negativ elektriske, vilde der i det omgivende Rum med en Hastighed netop lig Lysets udbrede sig en Slags „elektromagnetiske Bølger“. Overalt livor disse naaede lien, skulde der opstaa elektriske og magnetiske Kræfter, som var vinkelrette paa hinanden og paa Bølgernes Forplantningsretning, og som skiftede Retning i Takt med Elektricitetsbevægelsen i den ud- sendende Leder. Meningen med disse Udtryk kan illustreres derved, at man et eller andet Sted i Rummet tænker sig anbragt en uhyre lille og let Genstand, der besidder elektrisk Ladning. Foregaar der nu paa det paagældende Sted en elektromagnetisk Bølgebevægelse, vil denne liave til.Følge, at den ladede Partikel kommer i svingende Bevægelse paa Grund af de periodisk skiftende elektriske Kræfter. Partiklen spiller herved samme Rolle som Proppen paa Vandfladen i de tid- ligere omtalte Forsøg med Vandbølger (sml. S. 32); den bevirker en Synliggørelse af de elektriske Svingninger i Rummet, paa samme Maade som Proppen gjorde Vanddelenes Svingninger synlige. For- uden elektriske Kræfter lindes der, som sagt, ogsaa magnetiske Kræf-