Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Lys- og Lydbølger. 35 uigennemsigtige Genstande kaster skarpe Skygger, kan derfor godt forliges med Bølgeteorien, saafremt Lysbølgerne er overordentlig smaa; dog maa man vente, at der ved Lysets Passage gennem snævre Aabninger kan fremkomme en kendelig Afbøjning fra Straaleretnin- gen. Dette stemmer imidlertid netop ogsaa med Erfaringen. Alle- rede ved Midten af det 17. Aarhundrede havde Italieneren Grimaldi opdaget en saadan Afbøjning („Diffraktion“) af Lys, der gennem en snæver Aabning trængte ind i et mørkt Værelse. Saavel ved Lyset som ved Lyden er det egentlig kun billedlig Tale, naar vi bruger Betegnelser som „Bølger“ og „Bølgebevægelse“; thi de „Bjerge" og „Dale“, som disse Navne oprindelig tager Sigte paa, liar vi ikke lier. Men denne Billedtale er et heldigt Valg, fordi man ved den rammer noget meget væsentligt, som baade Lyset og Lyden har fælles med Vandbølgerne. Hvad der sker, naar der fra en Lydgiver, f. Eks. en svingende Stemmegaffel, udbreder sig „Lydbølger“ i det omgivende Rum, er, at Luftdelene sættes i Svingninger frem og til- bage i Lydens Forplantningsretning. Alle Luftdelene har samme Svingningstid eller Periode som den lydgivende Stemmegaffels Grene, og Antallet af Svingninger i 1 Sekund bestemmer den udsendte To- nes Højde; men Luftdele i forskellig Afstand fra Lydgiveren er ikke samtidig i samme Svingningstilstand eller „Fase“. Dersom en Luft- del i en vis Afstand fra Lydgiveren paa et givet Tidspunkt liar stær- kest Fart i den udadgaaende Bevægelse, vil samtidig Luftdele noget længere fremme i Forplantningsretningen være i stærkest Fart i ind- adgaaende Retning; endnu et Stykke længere fremme har Luftdelene paa dette Tidspunkt stærkest Fart udad ligesom de førstnævnte o. s. fr. Mellem Luftdele, der samtidig svinger mod hinanden, vil der dannes en Luftfortætning, og mellem Luftdele, der samtidig svinger fra hin- anden, en Luftfortynding. Medens Luftdelene svinger frem og til- bage paa samme Sted, vandrer Fortætninger og Fortyndinger lige- som Bølger og Dale paa Vand fremad med en Hastighed, som kal- des Lydens Forplantningshastighed eller blot Lydhastigheden; idet vi kalder Afstanden mellem to paa hinanden følgende Punkter med stærkest Fortætning (svarende til to Bølgetoppe) eller i det liele taget mellem to paa hinanden følgende Punkter, hvor Luftdelene er i samme Svingningstilstand, en Bølgelængde, og Antallet af Sving- ninger eller Perioder i Tidsenheden for Svingningstallet, faar vi lige- som ved Vandbølger, at Forplantningshastigheden er lig Produktet af Svingningstallet og Bølgelængden. Om Lyset kan vi nu sige, at det ligesom Lyden er periodiske For- andringer af Tilstanden i de enkelte Punkter i Rummet, og at disse Forandringer, der forplanter sig fra Lysgiveren ud i Rummet, i Løbet af en Periode skrider en Bølgelængde frem, d. v. s. saa langt som Af- standen mellem to paa hinanden følgende Punkter (i Forplantnings- 3*