Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

34 Lysbølgerne og Spektret. nedre Grænselinie. Til Punktet 0, der ligger lige langt fra de to Bølge- centre, vil der aabenbart samtidig komme et Bølgebjerg fra dem begge og derved opstaa et Bjerg af omtrent dobbelt Højde; en halv Svingningstid senere vil der komme en Bølgedal fra dem begge og derfor komme dyb Dal; efter endnu en halv Svingningstid vil to Bjerge atter mødes, og saaledes vil her høje Bjerge og dybe Dale veksle. Paa samme Maade vil det gaa i Punkt 2, der ligger en hel Bølgelængde fjernere fra det venstre end fra det liøjre Bølgecen- trum, og i det hele taget i de Punkter (2,2' 4 og 4'), hvor Forskellen i Vejlængde fra de to Bølgecentre er et lielt Antal Bølgelængder. I Punktet 1 derimod, hvor Forskellen i Vejlængde er 1/2 Bølgelængde, vil stadig Bjerg fra det ene Centrum mødes med Dal fra det andet; og da Dalen er lige saa dyb, som Bjerget er højt, vil de ophæve hinanden; her bliver derfor stadig Hvile, og ligesaa gaar det i de andre Punkter (1’, 3, 3’, 5 og 5’), hvor Vejforskellen er et ulige Antal halve Bølge- længder. Den resulterende Bølgebevægelse faar saaledes en ejendom- melig Karakter med Partier, hvor Vædsken skvulper op og ned, ad- skilte af Punkter, hvor der er Hvile. Ogsaa ved at kaste en enkelt Sten i en Vandflade noget foran en lige Væg kan man faa en Inteferens af lignende Art. Der vil nemlig ske en Tilbagekastning fra Væggen, gan- ske som om der fra den kom et System af Bølgeringe med Centrum i et Punkt bag Væggen symmetrisli med det Punkt, hvor Stenen faldt, altsaa i dettes „Spejlbillede“ i Væggen. Dersom et Bølgesystem træffer en Skillevæg med en temmelig lille Aabning, vil denne virke som et nyt Bølgecentrum, hvorfra der bag Væggen udbreder sig Halvringe af Bjerge og Dale (Fig. 7). Men hvis det er Smaabølger, og Aabningen er stor i Forhold til deres Bølge- længde, gaar det paa væsentlig anden Maade. Män kan tænke sig For- holdet saaledes, at der fra hvert Punkt af Aabningen udgaar Bølgeringe. Som Resultatet af alle disse Bølgesystemers Samvirken vil nu Bjerge og Dale skride videre som før i den oprindelige Forplantningsretning, d.v. s. efter rette Linier, der trækkes fra det oprindelige Bølgecen- trum gennem Aabningen, Straaleretningen kunde vi kalde det. Det kan imidlertid vises, at i Retninger længere ud til Siderne vil Interferen- sen mellem Bølgesystemerne svække den resulterende Bølgebevæ- gelse. Idet Afvigelsen fra Straaleretningen forøges, vil Svækkelsen, hvis Bølgerne er tilstrækkelig smaa, saa at sige bølge op og ned, d.v.s. snart blive større, snart mindre; men selv om Bølgebevæ- gelsen saaledes gentagne Gange kan blusse noget op, vil den dog i det hele taget aftage, idet Afvigelsen fra Straaleretningen forøges. Jo mindre Bølgerne er i Forhold til Aabningen, des mere udpræget bliver den deraf følgende Aftagen af Bølgebevægelsen ud til Siderne fra Straaleretningen, des mere nærmer Bølgeudbredelsen sig med andre Ord til en retliniet Straaling. At Lyset gaar i rette Linier, saa at