Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 213 Skygge findes næppe i Virkeligheden, eftersom S tj æraerne er de eneste Lysgivere, der kan betragtes som lysende Punkter, og de paa Grund af deres Lyssvaghed ikke fremkalder nogen Skygge. Alle vore Lysgivere har en vis Fladeudstrækning, d. v. s. de bestaar af en Masse lysende Punkter, af hvilke hver enkelt fremkalder Skygge. Skyggefænomenet fremtræder derfor i Virkeligheden saaledes som Fig. 128 antyder. A. er Lysgiveren, B den skyggende Genstand, p p Skærmen, hvorpaa Skyggen falder. I Midten af Skyggen findes der et Omraade, som ikke træffes af nogen Lysstraale (o o paa Figuren), og derfor er aldeles mørkt j'] dette kaldes Kærneskyggen. Rundt omkring Kærneskyggen er der Pig. 128. Skygge og llalvskygge. et Omraade, som oply- ses af nogle Straaler fra A, men ikke af alle, det er derfor halvmørkt og bliver noget lysere ud imod Kanten. Denne Del kaldes Halvskyg- gen- Af Figuren ses det, at ‘Halvskyggen bliver større, jo større Udstræk- ning Lysgiveren A har, eller jo længere borte Skærmen befinder sig fra den skyggende Genstand B. 665. Hvorfor bliver Skyggen af et Menneske undertiden lang, undertiden kort? Da det Plan eller den Skærm, hvorpaa Skyggen falder (Jordfla- den), staar vinkelret imod Skyggegiveren, er det tydeligt, at jo mere skraa den Retning er, i hvilken Lysstraalerne falder imod Jorden, desto længere bliver Skyggen. Derfor siger man jo ogsaa, at Skyggerne „vok- ser“ mod Aften. 666. Hvorpaa beror Skyggens Udseende? Først og fremmest paa Skyggegiverens Form, men ogsaa paa Skærmens Stilling i Forhold til Skyggekeglen. Kun naar Skærmen skærer Skyggekeglen vinkelret, er Skyggebilledet af samme Form, som den skyggende Genstand. 667. Hvor hurtigt gaar Lyset? Vor Landsmand, Astronomen Rømer, bestemte i Aaret 1676 Ly- sets Hastighed til 42,000 geografiske Mil i Sekundet. Dette grundede