Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

212 Læren om Lyset. den Maade, at naar Afstanden fordobles, tre-, firdobles, bliver Lysstyrken kun x/4, 1/9, 1/i6 o. s. v. af den oprindelige. Grunden hertil er ganske simpelt den, at Lyset udstraales til alle Sider, saa at alle Punkter paa samme Kugleflade belyses lige stærkt, men en Kugleflade med dobbelt saa stor Radius er 4 Gange saa stor, derfor kommer der paa hvert Punkt af den større Flade kun Fjerdedelen saa megen Lys, som paa den mindre. 662. Hvorledes forholder Legemerne sig, naar de træffes af Lysstraaler? . Nogle Legemer slipper Lyset igennem, saa at man ser Lysgiveren igennem dem, disse kaldes gennemsigtige', andre slipper kun ufuldkomment Lyset igennem, saa at man ikke kan skælne de lysende Genstande paa den anden Side, disse kaldes gennemskinnende (herhen hører matslebet Glas, tyndt Papir o. s. v.); en tredie Slags Legemer slipper ikke noget Lys igennem, disse kaldes uigennemsigtige. 663. Hvorfor er Solen mere blændende midt paa Dagen end om Aftenen? Fig. 126. Atmosfærens ulige Tykkelse, AC i Zenith. BC ved Hori- sonten. Fordi Solstraalerne om Aftenen, naar Solen befin- der sig ved Horisonten, har et tykkere Luftlag at passere igennem, end om Middagen, da den be- finder sig højt paa Himlen. Fig. 126 viser den forskellige Tykkelse hos Atmosfæren i Zenith og i Horisonten. En anden hertil bidragende Om- stændighed er, at de lavere Luftlag om Aftenen er mere fugtige og støvopfyldte end om Middagen. 664. Hvorledes opstaar Skygge? Naar Lysstraalerne træfler en uigennemsigtig Genstand, opstaaj der bagved denne Skygge. Skyggen er saaledes det Rum bagved en uigennemsigtig Genstand, som. ikke oplyses af Lysstraaler. Skyggens Form retter sig i Almindelighed efter Formen af den skyggende Genstand. Naar man fra et lysende Punkt drager rette Linier til den uigennemsigtige Genstands Omkreds A (Fig. 127), opstaar der bag ...—7"%^ H| ved A et mørkt Rum, som med Skær- ~ k # men til Grændse danner en Skyggefigur 4 med skarp Begrændsning mellem Mørke Fig. i27- skygse^ ™ar Lysgiveren er og Lys. En saadan skarp begrændset