ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Lyset. 211 657. Kan et Legeme varme uden at lyse? Ja; vi har allerede (655) vist, at et Legeme udstraaler Varme længe før det udsender Lys. En varm Kakkelovn, en Skorstensplade o. s. v. er yderligere Eksempler herpaa. 658. Kan Varme- og Lysstraalerne, som udsendes fra en Lys- giver, adskilles? Den engelske Naturforsker Tyndall har i saa Henseende anstillet omfattende Forsøg baade med Sollys og elektrisk Lys, og det er lykke- des ham ganske at skille Varme- og Lysstraaler fra hverandre. Ved at lade Lyset gaa igennem en Opløsning af Jod i Svovlkulstof „sigtede“ Tyndall Solstraalerne, saa at kun Varmestraalerne gik igennem. Han lod forfærdige en hul Lindse (Brændeglas), som fyldtes med Jodopløs- ningen. Naar Lyset traf denne Lindse, samlede det sig i et Punkt paa den anden Side af denne, og uagtet dette Punkt ved Brugen af Lindsen biy?de være 900 Gange stærkere belyst end ved Solens direkte Udstraa- ling, var det dog aldeles mørkt, men Heden var yderst stærk: et Stykke sort Papir antændtes øjeblikkeligt, et tyndt Platinblik blev glødende o. s. v. 659. Hvad forstaas der ved en Lysstraale? For Nemheds Skyld taler man om Lysstraalerne, som om de var noget legemligt eller synligt, men dette er ikke Tilfældet. En Lys- straale betyder kun den Retning, i hvilken Bevægelsen hos Ætermole- kulerne forplanter sig. Denne gaar i rette Linier til alle Sider ud fra Lysgiveren, saa at alle Punkter, som befinder sig i samme Afstand fra Lyset, bliver lige stærkt belyste, naturligvis under Forudsætning af, at de træffes af Lysstraalerne. 660. Hvoraf kan man vide, at Lyset gaar i en ret Linie? Lader man Sollys gennem en lille Aabning falde ind i et mørkt Værelse, ser man dets Vej betegnet med en lys ret Linie i Luften, idet Ly- set belyser de Støvpartikler, som ligger i dets Vej. Paa følgende Maade kan man overbevise sig om, at Lyset gaar i lige Retning. Man tager 3 Papirsskærme og stikker et Hul i hver af dem. Opstilles nu disse Skærme lodret i nogen Afstand fra hverandre, maa de 3 Huller ligge i en lige Linie, for at man skal kunne se igennem dem alle paa en Gang. I Skyggefænomenet har vi et yderligere Bevis paa det samme. * 661. Hvorledes aftager Belysningens Styrke med Afstanden? Alle Punkter, der befinder sig lige langt fra Lysgiveren, belyses lige stærkt. Naar Afstanden forøges, aftager Belysningens Styrke paa 14*