Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

210 Læren om Lyset. 653. Hvad forstaas der ved en Lysgiver? Derved forstaas ethvert Legeme, som frembringer Lys. Saadanne Legemer kaldes ogsaa selvlysende, til Adskillelse fra saadanne, som kun lyser derved, at der falder fremmed Lys paa dem. Saaledes er f. Eks. Solen en Lysgiver eller et selvlysende Legeme, men Maanen og Plane- terne er mørke Legemer, thi de oplyses fra Solen og tilbagekaster kun det Lys, Solen sender dem. 654. Hvilke forskellige Arter af Lysgivere har vi? Man kan inddele dem i: 1) bestandige, f. Eks. Solen og Fiksstjær- nerne, der altid lyser; 2) tilfældige, naar Lyset opstaar ved, at et Lege- mes Temperatur er steget til en vis Højde; herhen hører alle glødende Legemer og alle Flammer. Hertil kan ogsaa regnes det Lys, som ud- straaler fra saakaldte fosforescerende Legemer. 655. Hvorledes opstaar Lys? Derved, at det lysende Legemes Molekuler kommer i Svingninger, som forplanter sig gennem Æteren til Øjet. Lys er saaledes den Virk- ning, som Ætermolekulernes Svingninger har paa Øjet. Opvarmes en Jernkugle, udstraaler den i Begyndelsen Varme; Legemets Molekuler sætter Ætermolekulerne i en svingende Bevægelse, men disse Svingninger er endnu for langsomme til at kunne gøre noget Indtryk paa Synsnerven; Kuglen er vedblivende sort. Lidt, efter lidt bliver Kuglen rødglødende, dens Svingninger er da tiltagende i Hastig- hed og Æterens Bevægelse indvirker paa Øjet, Kuglen udsender Lys; dens Temperatur er da henved 500° K. Ophedes Kuglen endnu mere, bliver den tilsidst hvidglødende, og Lyset bliver stærkere. Lys- og Varmesvingningerne er saaledes kun adskilte ved Grad eller B^inlied. 656. Kan der opstaa Lys uden Varme? Nej; alle Lysgivere er tillige Varmegivere, men Varmeudstraa- lingen behøver ikke at staa i bestemt Forhold til Lysudstraalingen. Nogle Legemer lyser stærkt, men udstraaler kun liden Varme. En saa- dan Lysgiver er det elektriske Lys. Lysstyrken beror paa den Grad af Styrke, hvormed Molekulerne vibrerer; Varmeudstraalingen beror des- uden paa det udstraalende Legemes Masse, dets Overflade m. m. Andre Legemer er meget varme uden at være særdeles lysende; et saadant Legeme er f. Eks. en Spritflamme. Vi ser heraf, at Lys- og Varme- udstraalingeii ikke altid er lige stærke.