ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
LÆREN OM LYSET. ■ I. 652. Hvad er Lys? Den ydre Aarsag til en Synsfornemmelse. Alt, hvad der kan ses, udsender Lys, som maa træffe et seende Øje, for at der skal opstaa en Synsfornemmelse. Angaaende Lysets Natur har der været Strid imellem to An- skuelser. Den ældre, Emissionsteorien, væsenligst udviklet af Newton, ansaa Lyset for at være et fint Stof, som med stor Hastighed udstrøm- mede fra enhver Lysgiver. Den anden Anskuelse, Vibrationsteorien, som havde sin fornemste Talsmand i Hu.ygh.ens, ansaa Lys for at være Vibrationer eller Svingninger i Æteren (det samme Stof, som vi allerede har hørt omtale ved Varmelæren). Striden mellem disse to Anskuelser var langvarig og endskøndt Vibrationsteorien allerede paa den Tid (i det 17de Aarhundrede) stemte bedre overens med Fænomenerne end Emissionsteorien, var Newtons Anseelse saa stor, at hans Teori sejrede. Først i vort Aarhundrede har Vibrationsteorien trængt den gamle An- skuelse tilbage, og nu findes der vel ingen, som tvivler paa dens Rig- tighed. Det er fornemmelig to Mænd, Young og Fresnel, der ved deres Arbejder har godtgjort, at Lyset er en Vibrations- eller Bølge- bevægelse. Denne Teori passer saa fortræffeligt til alle hidtil observerede Lysfænomener, at ikke et eneste ikke derved har kunnet forklares. Men ikke nok dermed, man liar paa Forhaand kunnet beregne, hvorledes et Lysfænomen burde se ud, naar man fremkaldte det paa en bestemt Maade. Saadanne Overenstemmelser taler stærkt for Teoriens Rig- tighed. Man kan ogsaa ved denne Teori let forstaa Forbindelsen mellem Varme og Lys; begge Fænomener er Svingninger i Æteren eller ogsaa af Legemets Molekuler. 14