Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

104 Femte Kapitel. Øjet og Synet. 95. Øjets Indretning, som et mørkt Kammer, paa Fig. 80. Vort Synsredskab er at betragte hvis Inderside der dannes om- vendte Billeder af de Gjen- stande, vi se. Øjeæblet eller Øjekuglen, der i sin Form nærmer sig Kuglens, er yderst omgivet af en fast og haard Hinde, Senehinden S (Fig.80), der kun paa dens forreste Side er gjennemsigtig. Denne gjennem- sigtige Del, der tillige er stærkere udhvælvet' end den øvrige, kaldes Hornhinden H. Indenfor Sene- hinden udbreder Aarehinden sig; paa Figuren er denne angivet ved en sort Linie. Den er opfyldt af et mørkt Farvestof, hvorved Tilbagekastning af Lyset forhindres fra de Dele af Øjets Indre, der belyses af de indtrædende Straaler. Gjen- nem Senehinden og Aarehinden træder Synsnerven N ind og udbreder sig over den sidstnævnte som en meget tynd, gjennem- sigtig Hinde, Nethinden RR. Bagved Hornhinden findes en ringformig flad Hinde, Regnbuehinden eller Iris I, der ligesom Aarehinden er opfyldt med et Farvestof, hvis Farve bestemmer Øjets. Den kredsformige Aabning i Midten af Regnbuehinden kaldes Øjeaabningen eller Pupillen, som ved en særegen Muskel kan udvides eller sammentrækkes, alt eftersom der trænger lidet eller meget Lys ind i Øjet. Bagved Pupillen ligger Krystallinsen L, der er befæstet til Sene- hinden, og for hvilken Regnbuehinden danner en Blænding, saa at den kun kan træffes af de centrale Straaler, der trænge