Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

51 to første brændbare Stoffer - ere tilstede i overveiende Mængde, bliver chemisk adskilt ved Flammens Varme og Productet er Luftarter, som indeholde meget Kulstof. De omgive den i Flammen ragende Deel af Vægen og danne det inderste mørkere Rum a. Udenom dette findes en stærkt lysende Deel b, som heelt omgiver den mørke, og. foroven ender i en Spids, og atter udenom den lysende Deel kan skjelnes en meget svagt lysende Deel c,der som en tynd Kappe omgiver den hele Flamme. Sin langstrakte, tilspidsede Form skylder i Flammen de opadgaaende Strømninger, v som fremkaldes ved, at Luften, som C___' Vr-c er i Berøring med Flammen, opvarmes og / 6 t stiger tilveirs. En Deel af Luften suges / v ind i Flammen og bevirker Forbrændingen, / r, og da selvfølgeligt de Dele af Flammen, / / \ i som ere yderst, bedst gjennnmtrænges af / / a \l Luft, som tilmed er mere iltholdig, vil / / Forbrændingen foregaae fuldstændigt og / J(7 Varmen derfor være størst i den yderste ——N —-71 svagt lysende Hinde; Forbrændingspro- ducterne ere Kulsyre og Vanddampe. I J den indre Deel af Flammen vil Iltmængden ikke være tilstrækkelig; Brinten brænder derfor hovedsageligt til Vanddampe, medens det afForbindel- sen med Brint udskilte Kulstof holdes svævende og kommer i Glød ved den udviklede Varme; først idet Kulstoffet træder ud i den yderste Hinde, forbrænder det fuldstændigt. Stikke vi en lille Træpind (Svovlstik) tvers igjennem Flam- mens mørke Deel og trække den hurtigt ud igjen, vil den være forkullet paa to Steder, som adskilles af et uforbrændt Stykke, det, som har været i den mørke Deel, og paa en slaaende Maade have vi altsaa overbeviist os om den ulige Varmegrad. Puste vi Lyset ud, see vi al- tid en lille Røgsky udgaae fra Tanden, dannet af de brænd-