Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Belysning. Enhver har havt Leilighed til at iagttage, at en Spiritus- flamme lyser langt svagere end et Lys, og at paa den anden Side en Lysflamme kan ose, en Spiritusflamme derimod ikke. Holder man en blank Metalplade i nogen Tid over en osende Flamme, bliver den overtrukket med et sort Lag, som ikke er andet end Kulstøv i den Form, som i Handelen kaldes Kønrøg. De fine Kuldele ere aksaa komne fra Flammen, hvor de ikke ere bievne forbrændte, og vi kunne eftervise dem ved hurtigt at føre et Stykke Papir igjennem Flammen, som da paa Grund af Afkjølingen vil afsætte Kul som en mørk Plet. Disse i Flammen svæ- vende Kuldele er det, som opvarmede til Flammens Varme- grad udstraale Lyset, hvis Farve, med Flammens voxende Temperatur, gaaer over fra rødlig til guul og hvid. Spiritusflammen indeholder kun lidt Kulstof, derfor er den kun svagt lysende. Da Kulstoffet kun udstraaler Lyset saa stærkt, fordi det er fast Legeme, kunne vi ganske i Almindelighed som Betingelse for, at en Flamme kan lyse, opstille den Fordring, at den skal indeholde faste Legemer, som kunne komme i Glød, saaat f.Ex. en Spiral af Platintraad, anbragt i en Spiritusflamme, gjør denne lysende. Vi skulle nu nærmere undersøge den hele Pro- ces, som gaaer for sig i en Lysflamme. Tænde vi et Lys, brænder først Vægen og denne smel- ter Stearinet, som suges op i Vægen. Stearinet, som er en cheinisk Forbindelse af Kulstof, Brint og Ilt, hvor de