Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn : Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke
1853, Julius Thomsen, August Colding
Hvordan fjerner en by bedst sine affaldsstoffer? Hvordan bekæmpes røgplagen? Det er blot to af de spørgsmål, der optog sindene for mere end 100 år siden, og som hænger sammen med, hvordan industrialiseringen og en voksende befolkning førte til problemer med forurening. Godt nok kunne sort røg fra fabrikkernes skorstene blive opfattet som et tegn på aktivitet og fremgang, men man var ikke blind for de negative sider og de alvorlige problemer, det fx kunne give at bo nær de kemiske fabrikker eller indånde kulrøgen fra fabrikkernes nye dampmaskiner.
En gammel problematik
Nogle gange taler vi som om miljøproblemer er noget nyt, vi først for alvor begyndte at diskutere for omkring et halvt århundrede siden. Men forurenet luft i byerne, døde fisk i spildevandet fra de nye papirfabrikker og problemer med bortskaffelse af de voksende byers kloakvand var også blandt diskussionsemnerne omkring år 1900. En væsentlig forskel er dog, at problemerne dengang blev opfattet som lokale problemer, der kunne løses ved at forlænge kloakledninger, flytte forurenende fabrikker væk fra byområder o.l. At se det som globale problemer er et nyere fænomen.
Vores forhold til naturen
Forurening hænger sammen med, hvordan vi bruger og opfatter naturen. I den historiske samling på DTU Bibliotek er der også bøger, der afspejler, hvordan vores syn på naturen har ændret sig over tid. En spændende bog i den sammenhæng er Alexander von Humboldts Kosmos, men man kan også fx i en bog om sommerhuse få et indblik i, hvordan byen kan opfattes som naturens modsætning. Og bøger om støvfri veje, hedeopdyrkning osv. giver os et fingerpeg om, hvor meget vi har ændret på landskabet og naturen omkring os.