Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

52 bare Luftarter, som fandtes i det mørke Rum, da Flammen blev blæst ud; ved hurtigt at bringes i Berøring med en Flamme kunne de antændes og atter tænde Tanden. Ogsaa kunne vi suge dem ud af den brændende Flamme, naar vi holde et i begge Ender aabent tyndt Glasrør med den ene Ende ind i den mørke Deel af Flammen, medens den anden holdes skraat opad. Man seer da Røgen stige op i Røret, og det kan da lykkes at antænde den, naar den strømmer ud af Rørets øverste Ende. Ved Stearinets Smeltning og Forbrænding vil Vægen efterhaanden træde frem af Lyset, medens Tanden bræn- der bort foroven; er der det rette Forhold mellem Vægens og Lysets Tykkelse, skeer dette fuldstændigt derved, at den krummer sig og bringer sin Spids ind i den yderste, varmeste Deel af Flammen, som er i Berø- ring med Luften. Vægen, som er af Bomuldstraad, for- brænder her til Kulsyre og Vanddamp; man seer tillige ude paa dens Spids nogle smaa glødende, smeltede Kug- ler, som af og til falde ned i Stearinet, hvor de blive liggende som sorte Punkter. Denne Smeltning bliver mulig derved, at man har gjennemtrængt Vægen med Borsyre (en fast Syre), hvis Bestemmelse er at træde i Forbindelse med den ringe Mængde Aske, Vægen ved sin Forbrænding efterlader, ti] et smelteligt Salt, som, idet det falder af i Kugler, saaledes bortfører Asken, der ellers vilde genere. Vægens Bøining opnaaes ved en Fletning i Forening med en Strækning, medens Stearinet stø- bes udenom den. Tanden i et Tællelys liar uflettet Væge, fordi Tællen, som smelter lettere end Stearinen, vilde løbe paa den Side, til hvilken Vægen bøiede sig; den staaer derfor lige op i den mørke Deel af Flammen, og da Luft ikke kan komme til her, bliver den længere og rager tilsidst ud af Lyset foroven, medmindre Lyset ideligt pudses. Den afkjøler da Flammen, som af den Grund bliver mindre lysende, fordi endeel Kulstof istedetfor at forbrænde afsætter sig paa