Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

53 Tanden i de eiendommelige svampformede Figurer, som vi kjende saa godt. Hvad der ovenfor er sagt om Lysflammen, gjælder ogsaa om Lampeflammen. Selve Anvendelsen af et flydende Belysningsstof betinger og muliggjør imidlertid mangfoldige Indretninger, alle sigtende til af en given Mængde Belys- ningsstof at vinde den størst mulige Mængde Lys og tilmed anvendt paa den hensigtsmæssigste Maade. Den gamle osende Kjøkkenlampe med sin skraatliggende Væge ind- befatter alle Feil, og er i Virkeligheden ikke bedre end den af de antike Folkeslag anvendte og for sin smukke Form bekjendte Lampe. Af en god Lampe forlanger man, at den ikke skal ose; thi foruden at dette er ubehageligt, lider man ogsaa et Lystab, idet Osen er Belysningsstof, dei’ forlader Flammen uden at brænde, altsaa uden at lyse. Det er Tegn til, at Lufttilstrømningen ikke er stor nok til den stedfindende Forbrænding, eller at den er for stor og derved bevirker en Afkjøling af Flammen, som deelviis standser Forbrændingen og Lysudviklingen. Det er derfor eet af de væsentligste Hensyn at tage, at ordne Lufttrækket saaledes, at der netop er tilstrækkelig Luft, til at Forbrændingen kan foregaae fuldstændigt; thi da er Lysudviklingen ogsaa størst. Dette staaer atter i For- bindelse med Vægens Form; er denne tyk, cylindrisk, som ved de gammeldags Kjøkkenlamper, da udelukkes Luften fra hele Midten af Flammen, og der udvikles fra den store Vægeoverflade mere Gas, end Lufttilstrømningen udenfra er istand til at fortære. Et Fremskridt er det derfor at anvende en flad eller en halvrund Væge som i de gamle Studerelamper med Oliebeholderen bagved. En Forbedring heri, som var af afgjørende Betydning, tillægges Genieren Argand, som gjorde Vægen i Form at' en huul Cylinder, saaledes som den nu bruges i de fleste Lamper, Modera- teur-, Astral- og Skydelamper. Ved det dobbelte Luft- træk baade gjennem Cylinderen og udenom den fremby-