Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
des der den størst mulige Plads for Luftens Paavirkning, saaat Forbrændingen og derved Lysudviklingen bliver fuld- stændig. Men selv med en saadan Flamme kan man ikke faae et stærkt Lys, thi skrues i nævnte Øiemed Vægen høiere op, oser den. For at forhindre dette, paasættes en Glascylinder, der virker som en almindelig Skorsteen, idet den regulerer Tilstrømningen af Luft, saaat Flammen hver- ken afkjøles af for megen Luft eller savner den fornødne Luft- tilstrømning. Den oser derfor ikke. Glasskorstenen har man indknebet for at tvinge Luftstrømmen ind mod Flammens Spids, hvor netop Osen udvikler sig, og forbrænde denne. Skorstenens Tversnit paa dens snevreste Sted i Forbin- delse med Flammens Varme, hvoraf Luftstrømmens Hastig- hed afhænger, bestemmer Mængden af den Luft, som strømmer til Flammen. Faren for at Glasset skal springe forbyder ofte at gjøre Gjennemsnittet her saa ringe som ønskeligt, hvorfor man har foreslaaet i Skorstenens øverste Aabning at anbringe en Metalskive, der skulde virke som Spjeldet i et Kakkelovnsrør, idet den ved at dreies om en vandret Axe kunde lukke mere eller mindre for Luftens Udstrømning foroven, altsaa regulere Tilstrøm- ningen forneden. Den saakaldte Gassparer, en Metal- skive med en større Aabning i Midten, som lægges over Glasskorstenens øverste Aabning, virker paa samme Maade, idet den formindsker Lufttilstrømningen. Ved de saakaldte Sparelamper er det lykkedes at construere Glas, som ere stærkt sammensnørede der, hvor Flammen stiger til veirs. Man forlanger af en Lampe, at den skal holde et temmeligt constant Lys flere Timer igjennem, hvilket kun kan opnaaes ved, at Vægen altid er ligeligt og tilstrækkeligt fugtig med Olie, som da vil hindre dens Forkulning. Ved de ældre Lamper, for hvilke Studerelampen med flad eller halvrund Væge og Oliebeholder bagved denne, kan tjene som Mønster, var denne Fordring ikke opfyldt; men man søgte at komme den saa nær som muligt ved at give