Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

55 Oliebeholdereu en stor vandret Overflade, altsaa gjøre den flad. Da kan der nemlig forbruges en større Mængde Olie inden Olien synker et vist Stykke, end naar Beholderen er høi og tynd; Olien vil altsaa trække sig langsom- mere tilbage fra Vægen, og Flammen bliver mere regel- mæssig. Ved Astrallamper giver man Oliebeholderen et stort, vandret Gjennemsnit ved at gjøre de.i ringförmig; en saadan Lampe brænder derfor temmeligt eensformigt. Den nævnte Fordring er endnu bedre fyldestgjort ved Skydelamper, fuldstændigt ved Moderateuriamper. I Figuren paa følgende Side sees Skydelampen (Stang- lampen, Styrtelampen) afbildet. Principet her kan an- skueliggjøres ved et simpelt Experiment, nemlig at fylde en Flaske ved at lægge den ned i en Skaal med Vand, og løfte den saadan op, at den vender Bunden iveiret, medens Mundingen holdes under Vand. Vandet vil da ikke kunne løbe ud af Flasken, førend man tager saameget Vand af Skaalen, at det synker under Halsens Munding; da seei’ man nogle Luftbobler stige tilveirs i Flasken og en tilsvarende Mængde Vand løbe ud, hvor- ved Vandet i Karret atter stiger op over Mundingen. Bliver man ved saaledes, vil Vandhøiden i Karret sees at blive den samme, indti] al Vandet er løbet udaf Flasken, forudsat naturligviis, at Flasken under hele Experimentet hverken løftes eller sænkes. Anvendes Principet paa Lampen, svarer Niveauet i Skaalen til Oliens Høide ved Vægen. Skal Skydelampen fyldes, tages Cylinderen a ud, vendes og fyldes gjennem den nu opadvendte Aabning, hvorpaa man trækker Ventilen, der dækker for Aabningen, til og vender Cylindren om. Derpaa sættes den ned i den ydre Cylinder b, indtil den hviler paa denne. Inden denne Stilling naaes, vil Ventilen være stødt mod Bun- den, saa at den nu nedadvendte Aabning bliver fri; i samme Øieblik vil Olien løbe ud, medens Luft, der