Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

too be komme fra et meget fjernt Sted. Vi finde her en fuldstændig Analogie med Forholdet af Lysstraaleriles Brydning (sml. Fig. 7, Pag. 7), og Analogien viser sig ogsaa i den Maade, hvorpaa Hril- speilet benyttes for at erholde et forstørret Billede af en Gjenstand. Anbringes nemlig Gjenstanden ab noget udenfor Brændpunktet, saa Fig. ÄO. vil beti fra a udgaaende Straale a S reflekteres under Vinkelen a S b til Punktet A, og ligeledes den fra Punktet b udgaaende Straale til Punktet B, eller ved Hjælp af Hulspeilet dannes af Gjenstanden ab Billedet AB, der er betydeligt større end Gjenstanden, og som til- lige staaer omvendt (pul. Fig. 14, Pag. 23). Dette Billede be- tragtes nu ved Okularets tvende Lindser og sees forstørret i Net- ningen OA og OB font A' Bz. (sml. Fig. 16, Pag. 30). Et Mikroskop, der er construeret paa denne Maade, kaldes et Spe il mi krosk op (Microscopium catadioptricum). Newton (1679) har først gjort Forsiag til dets Construction; men Baker synes først at have bragt det i Udførelse. Efter han: fulgte Smith (1738) og W. Herschel (1771); i den senere Tid har især Amici gjort sig fortjent i denne Henseende, og Doppler (1845) har paany anbefalet de af Amici forfærdigede Speile med elliptifl Krumning. Hulspeilet forfærdiges af Metal, af Sølv eller en Blanding af Sølv, Kobber og Tin eller af Platina; Hulspeil af Glas vilde ikke give noget rent Billede, fordi der sieer Reflerion fra begge Glassets Overflader. Alt eftersom Speilets Krumning er stærkere eller svagere, bliver ogsaa Billedet større eller mindre; og ligesom