Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog
Forfatter: Adolph Hannover
År: 1847
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 115
UDK: 578
Med Træsnit og tvende tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
ved convere Lindser aftager Lysstyrkeil og Syilsfeltets Størrelse med
Forstørrelseit eller med Speilets stærkere Krumning. Hulspejlets
Forstørrelse erfares ved at dividere Synsvidden med Bmndvidden.
Den øvrige Del af Speilmikrost'opet er i det hele ganske som
ved det dioptrisk sammensatte Mikrostop. Jstedetfor at anbringe
Gjenstanden i lodret Stilling ligefor Speilet og i samme Ror som
dette, anbragte Amici et siraat stillet plant Metalspeil foran Hul-
spejlet; heri asspeiledes den paa Objectbordet hori'zontalt liggende
Gjenstaild, der følgelig befandt sig udenfor hint Ror og bequem-
niere kunde anbringes. Men ved denne doppelte Reflexion tabtes i
Lysstyrke, tildels ogsaa forbi det plane Speil opfangede en Del af
Lysstraalerne fra Hulspeilet. Paa Grund af Hulspejlets svagere
Krumning kunde Amici kun erholde stærke Forstørrelser ved stærke
Okularer, hvorved atter Synsfeltet indskrænkedes, og Billedet tabte
i Lys og Tydelighed. Goring og Clrthbert gjorde derfor Hnlspei-
lenes Krumning stærkere; de stærkeste vare af3/io" Brændvidde;
men herved indtraadte den Ubeqnemhed, at Gjenstanden maatte
bringes saa ncer Speilet, at den kom ind i Mikroskopets Ror, og
Lysstyrken var meget ringe.
Speilmikroskopet hævdede fim en kort Tid stn Berønlinelse.
Man ventede sig især meget af den Onlstændighed, at den chro-
matiste Aberration kunde fjernes, fordi Lysstraalerne kun tilbage-
kastes og ikke brydes saaledes som ved Glaslindser; men dette var
især paa en Tid, da man endnu ikke kjendte Glaslindsernes achro-
matiske Sammensætning. Senere vandt det atter et Stavn ved
Anucis Bestræbelser. Kan end den chromatiske Aberratioi/ hæves,
bliver den sphæriske Aberration dog altid tilbage; thi det er lige saa
vanskeligt at flibe fuldkomne Hulspeil som at flibe Lindser. Hertil
kommer, at Speilene let anløbe, hvorved hele Mikroskopet gaaer
tilgrunde, og at Forstørrelsen ikke kan drives til nogen meget hoi
Grad uden ved Hjælp af stærke Ocularer; og vil man som oven-
for nævnt undgaae Brugen heraf og ailvende stærke Hulpeil, bliver