Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

Forfatter: Adolph Hannover

År: 1847

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 115

UDK: 578

Med Træsnit og tvende tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
 110 ved convere Lindser aftager Lysstyrkeil og Syilsfeltets Størrelse med Forstørrelseit eller med Speilets stærkere Krumning. Hulspejlets Forstørrelse erfares ved at dividere Synsvidden med Bmndvidden. Den øvrige Del af Speilmikrost'opet er i det hele ganske som ved det dioptrisk sammensatte Mikrostop. Jstedetfor at anbringe Gjenstanden i lodret Stilling ligefor Speilet og i samme Ror som dette, anbragte Amici et siraat stillet plant Metalspeil foran Hul- spejlet; heri asspeiledes den paa Objectbordet hori'zontalt liggende Gjenstaild, der følgelig befandt sig udenfor hint Ror og bequem- niere kunde anbringes. Men ved denne doppelte Reflexion tabtes i Lysstyrke, tildels ogsaa forbi det plane Speil opfangede en Del af Lysstraalerne fra Hulspeilet. Paa Grund af Hulspejlets svagere Krumning kunde Amici kun erholde stærke Forstørrelser ved stærke Okularer, hvorved atter Synsfeltet indskrænkedes, og Billedet tabte i Lys og Tydelighed. Goring og Clrthbert gjorde derfor Hnlspei- lenes Krumning stærkere; de stærkeste vare af3/io" Brændvidde; men herved indtraadte den Ubeqnemhed, at Gjenstanden maatte bringes saa ncer Speilet, at den kom ind i Mikroskopets Ror, og Lysstyrken var meget ringe. Speilmikroskopet hævdede fim en kort Tid stn Berønlinelse. Man ventede sig især meget af den Onlstændighed, at den chro- matiste Aberration kunde fjernes, fordi Lysstraalerne kun tilbage- kastes og ikke brydes saaledes som ved Glaslindser; men dette var især paa en Tid, da man endnu ikke kjendte Glaslindsernes achro- matiske Sammensætning. Senere vandt det atter et Stavn ved Anucis Bestræbelser. Kan end den chromatiske Aberratioi/ hæves, bliver den sphæriske Aberration dog altid tilbage; thi det er lige saa vanskeligt at flibe fuldkomne Hulspeil som at flibe Lindser. Hertil kommer, at Speilene let anløbe, hvorved hele Mikroskopet gaaer tilgrunde, og at Forstørrelsen ikke kan drives til nogen meget hoi Grad uden ved Hjælp af stærke Ocularer; og vil man som oven- for nævnt undgaae Brugen heraf og ailvende stærke Hulpeil, bliver