Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

108 der falder sammen med Krumningens Radius, hvorpaa Tangenten staaer lodret. Tænke vi os saaledes de med Radius OS parallele Fig. 19. Straaler PS, AS, PS faldende paa et Hulspeil, da vil Straalen AS kastes tilbage i samme lodrette Retning, hvori den faldt ind; Straalerne PS, PS kastes tilbage under eit Vinkel, der er lig Ind- faldsvinkelen, beregnet efter de paa Radierne OS, 08 lodrette Tan- genter; de samles i et Punkt, der ligger imellem den concave Flade og dens Centruni O. Det Punkt F, hvorhen alle med Radius parallele Straaler kastes tilbage, kaldes Spe i lets Brændpunkt eller Focus; det ligger i Midten af Krumningens Radius, og dets Afstand fra Speilet er Speilets Brcendvidde. — Ere Straalerne DS, DS paa et concavt Speil divergerende, kastes de vel tilbage til et Punkt D' imellem Speilet og Centrum; men dette Punkt ligger fjernere fra Speilet end Brændpunktet for de parallele Straaler. Jo nærmere det udstraalende Punkt kommer Krumnin- gens Centrum, desto nærmere rykker deres Samlingspunkt til Cen- truin, indtil tilsidst. Begge falde sammen, naar nemlig det udstiaa- lende Punkt netop ligger i Centrum af den concave Flade. Ligger det udstraalende Punkt imellem Centrum og Brændpunktet, samles Straalerne atter paa hin Side af Centrum; de kastes tilbage som parallele Straaler, uaar de koiume fra Brændpunktet. — Falder der endelig couvergerende Straaler CS, CS paa et concavt Speil, ka- stes de tilbage og samles i et Punkt C' imellem Speilet og Brænd- punktet, og deres Forhold bliver som de parallele Straaler s, miar