ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Fotografier af Atombaner. 59 (238), omdannes gennem flere Mellemled til Radium med Atom- vægt 226, og af Radium opstaar atter gennem en Række Mellemled Rly eller i alt Fald et Stof, som i alle kemiske Egenskaber opfører sig som Bly. Vi skal lier ikke gaa nærmere ind paa denne Sag, men blot bemærke, at Omdannelserne er ganske uafhængige af Stoffernes kemiske Forbindelser og af alle ydre Indflydelser. Naar a-Partikler fra Radium sendes mod en Skærm med et Lag Fig. 18. Fotografi af Baner be- skrevne af a-Partikler (positive Heliumatoiner) udslyngede fra radioaktivt Stof. Fig. 19. Fotografi af en ß-Partikels (en Elek- trons) Bane. (Begge Fot. efter C. T. R. Wilson). ir af særlig præpareret Zinksulfid, kan man paa denne Skærm i Mørke iagttage et ejendommeligt Lysfænomen, den saakaldte Scintillation, der bestaar af en Mængde kortvarige Lysblink. Hvert enkelt Blink angiver, at en « -Partikel, altsaa et Heliumatom, har ramt Skærmen. Under dette „Atombombardement“ bliver saaledes de enkelte „Atom- projektiler“ synlige paa lignende Maade, som de enkelte Regndraa- ber, der falder paa en Vandflade, kan blive synlige ved de Bølgeringe, der udbreder sig fra deres Træffested. Disse Lysglimt var de første for Iagttagelsen tilgængelige Virkninger af enkelte Atomer. Det utro- lige i, at noget saa smaat som et Atom kan frembringe en synlig Virkning, formindskes, naar man i Stedet for blot at fæste Opmærk- somheden ved Atomets ringe Størrelse eller Masse tænker paa dets Bevægelsesenergi; denne vokser nemlig proportionalt med Kvadratet paa Hastigheden, som her er overvældende stor. For de hurtigste