Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58 Ioner og Elektroner.
tive Ioner, og det er de positive af disse Ioner, som optræder i Ka-
nalstraaler; Ionerne kan ogsaa, satte i Fart af elektriske Kræfter, slaa
andre Luftmolekyler i Stykker og saaledes bidrage til Ioniseringen.
Samtidig med denne bringes Luftens Molekyler og Atomer til at lyse,
og derved fremkommer de Lysfænomener, der optræder i ikke alt-
for stærkt udpumpede Rør.
Ogsaa den fri Luft kan imidlertid paa forskellige Maader ioniseres
og derved blive mer eller mindre ledende; idet elektriske Kræfter
driver de positive og negative Ioner gennem Luften, transporterer de
nemlig Elektricitet gennem denne. Hvis Ioniseringen ikke stadig hol-
des vedlige, vil Luften imidlertid efterhaanden tabe sin Lednings-
evne, idet de positive og negative Dele forener sig med hinanden. En
kraftig Ionisering kan bl. a. fremkaldes af Røntgenstraaler. Paa
mindre kunstig Maade frembringes Ionisering bl. a. af Flammer, idet
den fra disse opstigende Luft indeholder Ioner; i de højere Luftlag
virker de ultraviolette Solstraaler ioniserende; men frem for alt ioni-
seres Luften dog af Straaler fra de saakaldte radioaktive Stoffer, der
i overordentlig smaa Mængder findes fordelt rundt om i Jordskorpen.
Den ejendommelige Straaling fra disse Stoffer blev i Halvfemserne
opdaget af Franskmanden Becquerel og derefter nærmere undersøgt
af Fru Curie, der af det uranholdige radioaktive (o: straalevirksom-
me) Mineral Begblende udskilte det mangfoldige Gange stærkere
radioaktive Stof Radium. Straalernes egentlige Natur blev senere op-
klaret særlig gennem Undersøgelser af Englænderne Rutherford,
Soddy og Ramsay. Straalerne, der kan fremkalde baade Lysvirknin-
ger, fotografiske Virkninger og Ionisering, bestaar af 3 helt forskel-
lige Arter, der betegnes som a-Straaler, ß-Straaler og Y-Straaler (Alfa-,
Beta- og Gammastraaler). De sidste er ligesom Røntgenstraalerne
ultraviolette Straaler, men de har som oftest endnu mindre Bølge-
længder og er endnu mere gennemtrængende end disse. ß-Straalerne
er Elektroner, som bevæger sig med en Hastighed langt større end i
Katodestraalerne; den kan i nogle Tilfælde gaa op til 99,8%/ af Ly-
sets Hastighed, a Straalerne endelig er positive Atomioner, som be-
væger sig med en Hastighed, der efter det udsendende radioaktive
Stof varierer fra 22 til Ts af Lysets, det er endvidere godtgjort, at
a-Partiklerne er Atomer af Grundstoffet Helium, der har Atomvæg-
ten 4, og at de har to positive Ladninger, d.v. s. at de skal optage 2
Elektroner for at danne et neutralt Heliumatom.
Det er nu udenfor al Tvivl, at det; der foregaar ved de radioaktive
Stoffers Straaleudsendelse, er en Grundstofforvandling — en Slags
Eksplosion af Grundstofatomer under Udsendelse af Heliumatomer
eller Elektroner og Dannelse af nye Grundstofatomer, og Energien i
Straalerne er indre Atomenergi, som frigøres ved disse Omdannelser.
Grundstoffet Uran, der har den største af alle kendte Atomvægte