Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

60 Ioner og Elektroner. a-Partikler er Hastigheden, 2,26 • 10° i et Sekund, og deres Bevægelses- energi vil da være noget som 8o af den, en Stofmængde af et Milli- gram har ved en Hastighed af l em i 1 Sekund. Dette er ganske vist meget lidt, men dog ikke en Størrelse af „ufattelig Lidenhed“, og den er altsaa tilstrækkelig til under de nævnte Omstændigder at frem- kalde en synlig Lysvirkning; man maa herved tage i Betragtning, at Øjet er overordentlig følsomt. Mere praktiske Metoder til at synliggøre Virkningen af de enkelte a-Partikler og dermed til at tælle dem grunder sig paa deres over- ordentlig stærke ioniserende Evne. Ved paa en særlig Maade at for- stærke den af en enkelt a-Partikel fremkaldte Ionisering kunde Ru- therford og Geiger gøre Luft i et saakaldt Ioniseringskar saa stærkt ledende, at dette bevirkede et Udslag i et elektrisk Apparat, et Elek- trometer. Paa mere direkte Vis har Englænderen Wilson synliggjort «-Par- tiklernes Bane, idet han benyttede sig af den Egenskab ved Ioner, at de i fugtig Luft tiltrækker de uelektriske Vandmolekyler, hvorved der kan dannes Vanddraaber med Ionerne som Kerner. I en fuld- stændig støv- og ionfri Luft vil Vanddampen ikke fortættes, selv om inan skulde vente det efter dens Tryk, men dersom Luft, der saa- ledes er „overmættet“ med Vanddamp, pludselig ioniseres, vil der dannes Taage. Idet nu Wilson sendte «-Partikler gennem Luft over- mættet med Vanddamp, fortættedes Dampen da om de af Partiklen dannede Ioner til smaa Draaber, og de saaledes fremkomne Taage- striber kunde fotograferes. Fig. 18 gengiver et saadant Fotografi af et Antal Atombaner. Naar Taagestriberne ender brat, betyder det dog ikke, at «-Partiklen standser brat, men blot at dens Hastighed her er gaaet saa langt ned, at den ikke mere kan slaa Luftmolekyler i Stykker under Dannelse af Ioner. — Selv ß-Partiklernes Baner er det lykkedes at fotografere paa denne Maade, skønt det er Elektroner med en Masse ca. 7000 Gange saa ringe som Heliumatomernes, men rigtignok samtidig med meget større Hastighed; denne store Hastig- hed bevirker, at de dannede Ioner faar større indbyrdes Afstand, saa at Vanddraaberne om de enkelte Ioner kan træde frem hver for sig paa Fotografiet (Fig. 19). IV. KERNEATOMET Vi er nu naaet frem til de store og dybtgaaende, i det foregaaende kun løseligt berørte Spørgsmaal om selve „Atommekanismens“ Kon- struktion og Virkemaade. For det første: Hvorledes er Atomets „Ar- kitektur“, d. v. s. hvilke Pladser indtager Atomets positive og nega- tive Dele i Forhold til hinanden, og hvor mange er der af hver Slags?