Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 223 trænger ind i Luftkredsen, kommer den til et tættere Medium; den vil da brydes mod Normalen, som her er en Linie, dragen fra Jordens Midtpunkt til det Punkt, hvor Straalen træffer Luften. Luftens Tæthed tiltager imidlertid fra Lag til Lag, hvorfor Lysstraalen stadig brydes mere og mere; Stjærnen vil tilsidst synes at være nærmere Zenith eller med andre Ord højere oppe, medens den i Virkeligheden er i A, vil den synes at være ved B. 703. Hvad forstaas der ved en Lindse? Et slebent, af en eller to buede Flader begrændset Glasstykke, som er bestemt til at samle eller sprede de JLysstraaler, som gaar igen- nem Lindsen. Dens Omkreds er i Reglen cirkelformig. De buede Flader er som oftest Kugleflader, undertiden Paraboloider. 704. Hvorledes inddeles Lindserne? I to Slags: konvekse og konkave. De konvekse Lindser er tykkest paa Midten og bryder Lysstraalerne samlede, hvorfor de ogsaa kaldes Samllindser. De konkave Lindser er tyndest paa Midten og spreder Straalerne, hvorfor de kaldes Spredelindser. 705. Er alle konvekse Lindser ens? 2'%-. 136. Hovedformer af konvekse Lindser. Nej; man kan skælne imellem tre Hovedformer (se Fig. 136): bikonvekse (A), naar begge Lindsens Flader er buede ud- ad ; plankonvekse (B), naar den ene Flade er plan, den anden udbuet; konkavkonvekse (C), naar den ene Flade er buet udad og den anden indad. 706. Hvorledes inddeles de konkave Lindser? Ogsaa disse falder i 3 Former (se Fig. 137). Bikonkave (A), naar begge Fladerne er buede indad; plankonkave (B), naar den ene Flade er plan, den anden buet indad; konveks- konkave (C), naar den ene Flade er buet indad, den anden udad, saaledes som Figuren viser. Konveks betyder buet udad, konkav buet indad. zj>7. Hovedformerne af konkave Undser. 707. Hvorledes skal man let kunne skælne imellem en konveks og en konkav Lindse? De konvekse Lindser forstørrer den Gjenstand, som betragtes igennem dem; de konkave formindsker Genstanden. Vi har allerede