Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

222 Læren om Lyset. Fig. z33- En Kobbermønt, som ligger paa Bunden af den tomme Skaal og skjules af Skaalens Kant, bliver synlig, naar man hælder Vand i Skaalen. andret Øjets Stilling. Som Følge af Straalebrydningen synes nemlig Skaalens Bund og Mønten at være hævet. 700. Hvor meget dybere er Vandet i en Sø, end det ser ud til at være? Omtrent en Tredjedel af den tilsyneladende Dybde, saa at Van- det, naar det f. Eks. synes at være 3 Fod dybt, i Virkeligheden er 4 Fod. Naturligvis kommer Fisk o. desl., som befinder sig helt og holdent i Vandet, til at synes hævet i samme Forhold. 701. Hvorfor ses en Genstand, der er nedsænket i Vand, forstørret? Fordi den Vinkel, hvorunder Genstanden ses (Synsvinklen), som Følge af Straalebrydningen bliver større, end naar den ses gennem den zj>y. En Genstands Forstørrelse i Vandet. blotte Luft. Et Blik paa Fig. 134 tydeliggør dette. AB forestiller den i Vandet nedsænkede Genstand. Synsvinklen i Luft vilde være ABGr; Straalerne AE og BF faar ved Udtrædelsen af Vandet Ret- ningerne EG og FG, og som Følge deraf ses Spidsen A i C og Skaftet B i D. CD bliver da et Billede af AD og CGD, den Vinkel, hvorunder Genstanden ses i Vandet. 702. Hvilken Indflydelse har Atmosfæren paa den Plads, som Stjærnerne ses at have paa Himmelhvælvingen? At alle Stjærner synes at være højere over Horisonten, end de i Virkeligheden er. Kun den Stjæme, som sidder lige over Beskuerens Hoved (i Zenith) befinder sig paa den Plads, hvor den ses at være. Aarsagen til dette For- hold er Lysstraalernes Brydning i Atmosfæren. Naar en Lysstraale fra det tomme Verdensrum J35. Straalebrydningen i Atmosfæren. A B Stjæiner; V Atmosfærens Grændse; C Observatiouspunkt.