ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
224 Læren om Lyset. omtalt, at de konvekse er tykkest paa Midten; de konkave er tyndest paa Midten. 708. Hvad forstaas der ved Lysets Farvespredning eller Dispersion? Sønderdelingen af almindeligt Lys i de syv Regnbuefarver. Alle- rede ved. Læren om Varmen har vi behandlet dette Fænomen. En Sol- straale, som kommer ind igennem en Aabning og falder ind imod et i en bestemt Stilling anbragt Glasprisme (sé Stykket 287), brydes ved at passere igennem dette, men samtidigt sønderdeles Straalen i en Mængde farvede Straaler, saa at der paa Væggen ligeoverfor opstaar et farvet Baand, Spektrum, rødt øverst, violet nederst. Imellem disse to Farver udskiller man fem andre, saa at Spektrum kommer til at bestaa af følgende syv Farver: rødt, orange, gult, grønt, blaat, indigo og violet. Til Ad- skillelse fra disse Spektralfarver kaldte Newton, der først sønderdelte Lyset, Sollyset for hvidt Lys. 709. Hvormange Lysstraaler findes der i Spektrum? Utallige, der saa lidt efter lidt overgaar fra en Farve til en anden. De syv Farver i Spektrum maa derfor anses som Grupper af Straaler, der er mere fremtrædende for Øjet. 710. Hvad er Aarsagen til Farvespredningen? At hver Farve ikke brydes lige meget. Af Stykkerne 287 og 708 ses det, at rødt Lys brydes mindst, dernæst orange o. s. v. lige til violet, som brydes mest. Derfor opstaar der altid Farvespredning, naar hvidt Lys brydes. 711. Hvorfor opstaar der ikke nogen Farvespredning, naar ensfarvet eller saakaldt „usammensat“ Lys brydes? Fordi det ensfarvede Lys kun indeholder Straaler, der brydes paa samme Maade. Newton anstillede følgende Forsøg for at undersøge, hvorvidt Spektralfarverne var usammensatte. Efter at han havde ladet et Lysknippe falde mod et Prisme og derved blive sønderdelt, opfan- gede h.an Spektrum paa en Skærm. Gennem et Hul paa Skærmen kunde man lade Straaler af bestemt Farve træffe et nyt Prisme bagved. Skær- men. Det ensfarvede Lys brødes ved at passere igennem Prisme Nr. 2, men spredte sig ikke, og paa Væggen ligeoverfor opstod der et ens- farvet Billede af omtrent samme Størrelse som Hullet i Skærmen. Des- aarsag kaldte Newton Sollyset for sammensat og Spektralfarverne for usammensat Lys.