Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 225 712. Hvorledes kan man yderligere vise, at Sollyset er sammen- sat af de 7 Spektralfarver? Derved, at man med en Samlelindse eller et Spejl atter forener de enkelte Farver. Gør man dette, faar man igen hvidt Lys, hvilket alle- rede Newton paaviste. Farverne maa blandes i samme Forhold, i hvilket de forekommer i Spektret, ellers faar den hvide Farve et Anstrøg af rødt, grønt o. s. v. 713. Hvad forstaas der ved Komplement-Farver? 2 Farver, som tilsammen frembringer hvidt Lys. Man antog tid- ligere, at alle Spektrets Farver uclkrævedes for tilsammen at give hvidt Lys, men Helmholtz har paavist, at dette ikke er nødvendigt. Komple- mentfarver er ifølge Helmholtz: violet og grøngult, indigo og gult, cyan- blaat og orange, blaagrønt og rødt. Komplementfarverne er saaledes i Almindelighed ikke to usam- mensatte Spektralfarver, men en usammensat og en blandet Farve. Vi bør maaske paapege, at Talen kun her er om Lys af forskel- lige Farver, ikke om Farvestoffer. Saaledes giver f. Eks. gult og blaat Lys hvidt, men gul og blaa Farve grøn. 714. Hvorfor ses der ingen Farvespredning, naar Lyset passerer igennem en Vinduesrude? Fordi Glassets to Flader er parallele. En Lysstraale, som gaar igennem Glasset, vil efter Brydningen erholde en Retning, parallel med den, som Straalen havde, inden den traf Glaspladen. De enkelte Farver følges saaledes ad, næsten parallelt, og gør derfor Indtrykket af hvidt Lys. 715. Hvorfra kommer Farvespillet, naar Lys træffer Glaspris- merne paa en Lysekrone? Fra Lysets Sønderdeling medens det passerer gennem Glassene. Da disse er slebne som Prismer, sønderdeles Lyset, og Øjet træffes af forskellige Farvestraaler, alt efter som det forandrer Stilling. Af samme Aarsag glimrer en sleben Diamant i alle .Regnbuens Farver. 716. Hvad forstaas der ved de saakaldte Frauenhoferske Linier? Ifølge Newton udgjorde Solspektret en uafbrudt Række af farvet Lys, som umærkeligt overgik fra den ene Farvenuance til den anden. Men da Wollaston 1802 gennem et Prisme betragtede en fin, af Sollyset belyst Aabning, fandt han i Spektret nogle mørke Linier, der gik tværs over dette og ligesom adskilte de enkelte Farver. Disse Linier var 15