Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

24 Nr. 10. P. O. Pedersen: ikke at udøve nogen som helst Indflydelse paa Størrelsen af Gnistforsinkelsen i g1. Snart var gr hurtigere end g2, snart var det omvendte Tilfældet, snart var de lige hurtige, og det paa samme uregelmæssige Maade som før. Paa den anden Side kan det jo ikke ret vel betvivles, at den lille Potentialforskel mellem Kuglerne — i hvert Fald i nogle af Tilfældene uden at fremkalde Stødionisation maa have fjernet de allerfleste af, ja saa godt som alle de tilfældige Ioner i gr. Gnistforsinkelser i gl burde derfor, ifølge den s. B s, ----------0*0---------------- Fig. 9. B Batteri til Af ionisering af Gnist- rummet gt. So Selvinduktionsruller til at hindre den elektriske Bølges Udlig- ning over B. gængse Teori, som Regel have været større end i g2. Disse Forsøg lader sig saa- ledes ikke bringe i Over- ensstemmelse med denne Teori. Vi udsatte dernæst Gnistrummet g2 og de til- hørende Elektroder for en kraftig Bestraaling af ul- traviolet Lys fra en Buelampe. Det viste sig da, at Gnisten i g2 aldrig kom bagefter Gnisten i men af og til kom de to Gnister lige hurtig. Da Antallet af Ioner i g2 maa være meget stort, i gx meget ringe, maatte man efter den gængse Anskuelse vente, at Gnisten i gr altid kom bag- efter Gnisten i g2. De sidstnævnte Forsøg styrker saaledes heller ikke den nævnte Opfattelse, ifølge hvilken Gnistforsinkelsen for en given Spænding og Gnistlængde kun er afhængig af Gnist- rummets lonisationstilstand. Og alle Forsøg, vi gjorde paa at bringe Overensstemmelse tilveje mellem Forsøgsresulta- terne og denne Opfattelse, mislykkedes fuldstændig. Derimod viste det sig, at Beskaffenheden og Tilstanden