Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

Om elektriske Gnister. 23 0,01 mm. Vi har i Almindelighed anvendt den sidste Frem- gangsmaade, der dels er den bekvemmeste, dels undgaar de Fejlkilder, der kan opstaa ved Elektrodernes Berøring og ved Maalestrømmens Gennemgang. Med den i Fig. 2 viste Opstilling, hvor Gnistmikro- metrene </! og g2 var af den i Fig. 8 viste Konstruktion, blev der anstillet en Række indledende Forsøg, der fore- toges paa den Maade, at Gnistlængden i gL og g2 gjordes eens, som Regel begge lig med 0,5 eller 1,0 mm, medens man efter Udladningen paa Pladen P iagttog, hvilken af de to Gnister der var kommen først. Længden af den pri- mære Gnist i G var som Regel L = 3 mm. Gnistelektroderne pudsedes før hver Udladning omhyggelig med et Stykke meget fint Smergelpapir, og der anvendtes dels Elektroder af samme Metal i begge Gnistmikrometre, dels Elektroder af forskellige Metaller. Under alle Forhold syntes det at være fuldstændig tilfældigt, hvilken af de to Gnister der kom først. Kun i forholdsvis faa Tilfælde kom de lige hurtig, saaledes at Skillelinien paa Pladen P laa midt mellem de to Elektroder og A2. Ofte var Tidsforskellen saa stor, at der slog en Gnist over nede paa Pladen P, selv om den mindste Afstand mellem Ai og A2 var lig med eller lidt større end Gnistlængden l i gx og g2. I Overensstemmelse med den gængse Opfattelse af For- holdene ved Gnistens Opstaaen laa det nær at sætte denne stærke Variation af Gnistforsinkelsen i Forbindelse med en tilsvarende Variation af lonisationstilstanden i Gnistrum- mene og g2. Vi søgte derfor, ved Hjælp af den i Fig. 9 viste Opstilling at fjerne alle Ioner i det ene Gnistrum gr. Men til Trods for, at den E.M.K. af Batteriet B varieredes mellem en Brøkdel Volt og op til 100 Volt ligesomfortegnet for B skiftedes, saa syntes dog Tilstedeværelsen af Batteriet