Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

14 den anden Side formane vi at see Gjenstanden under en større Synsvinkel ved den inellemffudte Lindse. Befinder f. Er. en Gjenstand Fig. 13. sig ved AB, sees den ikke, fordi den er for langt borte, eller med andre Ord, fordi Synsvinkelen bliver faa lille, at Billedet paa Nethinden ikke kan opfattes;«) men flydes Lindsen ind imellem Viet og Gjenstanden i en saadan Afstand, at de for stærkt divergerende Stiaaler blive parallele eller svagt divergerende, o: anbringes den t Lindsens Focus F eller noget indenfor den, ved A'B', faa er det aabenbart, at Vinkelen DCE er stone end Vinkelen ACB, og Gjenstanden vil sees i Retningen CD og CE eller under en større Synsvinkel, og tillige hensat i en saadan Synsvidde, under hvilken den uden Lindsens Mellemkomst ikke vilde ftes. Gjenstanden vil synes os saa meget større, som Vinkelen DCE er større end Viu- kelen ACB, eller saameget større som Afstanden fra A'B' til C eller Lindsens Breendvidde indeholdes i den passende Synsvidde af 0,2a Graden af Lindsens Forstørrelse erholdes derfor ved at dividere Synsvidden med Biændvidden; jo mindre Divisor er, eller jo kortere Bræudvidden, desto større bliver Quotienten eller Lindsens forstyrrende Kraft; ben converere Lindse, som har en kortere Brcendvidde, forstyrrer ogsaa stærkere. *) Den mindste Synsvinkel, under hvilken en Gjenstand cndnu kan sees, an- tages at udgjore */•> til 1 Minut; dog kommer her ilte blot Gjcn- standcns Form, men især Belysningens Grad samt Grunden, hvorpaa Gjenstanden viser sig, meget i Betragtning.