Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

15 3o større en Lmdses Omfang er, desto flere Lysftraalerkan der gaae gjennem bcnj man vil derfor baade kunne see en større og lysere Overflade gjennein en stor Lindse; Lysstyrken af to Lindser forholder sig som Quadræterne as deres Radier. Men da Randstmalerne maae hol- des borte formedelst den sphceriske Aberration, er det nødvendigt at indfimnke Synsfeltet eller ben Flade, som Diet paa engang kan oversee gjennem Lindseit, ved et Diaphragma. Paa den rig- tige Combination af den sphcerifle Aberrations Ophævelse og Syns- feltets Jndsircenkning og den deraf folgende mindre Lysstyrke beroer i hol Grad Godheden af en Lindse. Tet almindeligste Materiale, hvoraf en Lindse forfærdiges, er det niaa være aldeles homogent, uden Blærer eller Ridser, aldeles gjennemsigtkgt og ufarvet. Saadanne convere Glaslkndser, der sædvanligt kaldes Louper, kan man erholde enten ved Støbning eller Slibning. Allerede for et Par Aarhundreder siden stobte Hooke (1656) og Hartsoeker (1674) smaa Glaskugler af en fin Glastraad og befæstede dem derpaa mellem to Blyplater; Della Torre smeltede Glaskugler ved Hjælp as Blæseroret, Butter- field ved Hjælp af fint Glasstøv, font han holdt i Lyset paa en iliaal; Sivright smeltede Kuglen mb i Aabningen af en Platin- plade, saa at den til samme Tid strar var indfattet. Endnu i den nyere Tid har denne Maade at forskaffe sig Lindser paa fundet Til- hængere; le Baillif støbte Glaskugler af fine Glasstcenger, medens Harting (1810) folger Sivrights Methode. Mm ved Glaskugler er den sphceriffe Aberration altid betydeligere; den kan vel formind- stes ved et Diaphragma; men Aabniugen bliver derved saa lille, at man kun kan oversee en meget lille Del af Gjenstanden,' font endda ikke er tilstrækkeligt belyst, og som er altfor nær Lindsen. — Man ogsaa forfcerdiget Lindser af andre Substantser; saaledes be- mærkede Stephair Gray, at de Pletter, som fandtes i Glaskuglerne, betydeligt forstørredes, naar han holdtKuglen tcrt op tilOiet, og han fandt derfor paa at bore et lille Hul i en Metalplade, hvori har, font en