Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

16 Draabe Vand, fom indeholdt Smaadyr; idet Draaben antog en sphcerist Form, forstørredes Dyrene. Hooke benyttede samme Jdee, idet han bragte eii Glaslindse i Berøring med en Vædffe, hvorved han altsaa erholdt en af en fast og en flydende Substauts sam- mensat Lindse. Brewster (1837) lededes sandsynligvis ved disse Forsøg til at anvende andre Vædsier, som havde en stærke, e Bryd- ningsevne end Vand, saaledes Svovlsyre, Oleum ricini og tjær Terpentin og canadisk Balsam, som han lod indtørre i Draabe- form paa en eller begge Sider af en Glasplade, og hvilke Lindser kunde bolde stg et helt Aar; han anvendte ogsaa Oienlindserne af Cyprinus alburnus og af andre smaa Fist. Alcohol og cetheriffe Olier, som bryde Lyset stærkt, «Jimne ikke benyttes, fordi de ere flygtige. Dog Mangelfuldheden af hint Materiale er indlysende. Et fortrinligt Materiale til siebne Lindser afgive derimod UI del st ene. Brewster lod to Lindser forfærdige af en Rubin og en Granat og anbefalede 1813 Diamantlindser, som dog Ingen vilde paatage stg at slibe, forinden Pritchard (1826) under Gorings Vejledning fuldførte den forste Diamantlindse af mindre end een Millimeters Vmndvidde. Fordelen ved disse Lindser beroer paa deres større Brydningsevne, deres næsten fuldstændige Achromatisme og den formindskede sphæriske Aberration; denne er nemlig altid større, jo converere Lindsen er, og da Diamanten bryder Lyset overordeil- ligt stærkt, kan man udrette det Samme med en miitbre convex Diamantlindse som med en mere end doppelt saa convex Glaslindse; Synsfeltet kan derfor gjores større, ligesom ogsaa Afstanden fra Lindsen til Gjmstcmden forøges. Imidlertid have Diamantlindser ikke svaret til de Forventrlinger, man gjorde stg af dem; thi Kry- ftallisationen, den doppelte Refraction og Polarisationen, Arbejdets Vanskelighed ister Polituren i Forbindelse med den meget hoie Pris afgive saa betydelige Hindringer, at deres Brug ikke er bleven al- mindelig j -heller ikke har man ved Diamantlindser gjort nogen Op- dagelse eller sect Mere, end num nuomstunder iagttager med ethver'