Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

17 godt sammensat Mikrostop. Brugen af en enkelt stærk Lindse anstrcenger fremdeles i hoi Grad Viet; Synsfeltet er for lille, og Afstanden fra Gjenstanden bliver, naar Lindsen sial være meget stærk, alligevel saa ringe, at Lindsen næsten hviler paa den. En Wdelstenslindse kan derfor vel gives Fortrin for en Glaslindse, der ogsaa lettere kan befladiges, men ikke for det sammensatte Mi- kroskop. Benytter man Sapbir, Zircon, Topas eller nubre Stene, som have en doppelt Straalebrydning, maae de skjæres saaledes, at Lindsearen falder sammen ined Aren af den doppelte Brydning. Brelvster anseer Granaten for bedre end Spinellen. En særegen Form have de saakaldte Cylinderlouper (lentilles o c i I d’oiseau eller coniopsides), til hvilke Brelvster først har givet Jdeen, der blev modificeret af Coddington (Tab. I. Fig. 1). Det er Glaskugler af omtrent | til £ Tommes Diameter, som ere ind- siebne i Midten i Retningen af deres Wquator, saa at Siderne enten ere tidhulede henimod Lindsens Midte eller indstaarne med en dyb Fure, i hvilken der anbringes et Diaphragma, der holder Randstraalerne borte. Saadanne Lvuper vise meget skarpt og tyde- ligt; men ogsaa her er Synsfeltet meget lille, og Lindsens Brcendvidde for kort, hvilket man har sogt at afhiælpe ved at give Cylinderens Overflader forsijellige samt svagere Krumninger og ved at udvide Syns- feltet ved en større Aabning i Diaphragma; men sone Følge heraf tiltager ogsaa den sphænske Aberration. Paa den anden Side har man (Stanhope) ogsaa gjort Cylinderloupens Krumning saa stærk, at dens Brændpunkt falder sammen med Lindsens Overflade; man er derfor nødt til at klæbe Gjeustemden fast paa Lindsen og holde ben op mob Lyset, naar man vil betragte den. Cylinderlouper ere i det hele taget ikke meget brugte; et Fortrin ved dem er det, at de uben Skade kunne dyppes ned i Band, da de kun bestaae af eet Glas. De ovenfor nævnte Maugler ere i hoi Grad afhjulpne ved 2