Lyslære

Jndledning. 3 Men naar det lysende Legeme, Lysgiveren, har en vis Ud- strækning, maa man foruden Skyggen ogsaa lægge Mærke til Halvskyggen. Skyggen, som i dette Tilfælde ogsaa kaldes Kjærneskygge eller Fuldskygge, er det Rum, som siet ikke mod- tager noget Lys, hvorimod Halvstyggen er Indbegrebet af alle de Steder, som modtage Lys fra nogle Punkter af Lysgiveren, men ikke fra andre. I Fig. 2 forestiller A f. Er. en stor lysende Kugle, Fig. 2. og B en mindre uigennemsigtig, og man vil da af Figuren tydeligt kunne see, hvor langt Kjærnestyggen, og hvor langt Halvstyggen Fig. 3 strækker sig. Naar Skyggen opfanges af en Skjærm i mn, vil den sees saaledes, som den er frem- stillet i Fig. 3. Kjærneskyggens Gjennemsnit af- tager med Afstanden fra Lysgiveren, hvorimod Halvstyggens vorer. Tæt ved det siyggegivende Legeme er Kjærne- styggen derfor klin omgivelt af en smal Halvsiygge og folgeligen temmelig flarpt afgrændset; i længere Afstand har Halvstyggen storre Brede, Overgangen fra Kjærttesiyggell til fuldt Lys sieer da mere umærkeligt, og Skyggen sees ikke mere saa siarpt afgrændset men forvisiet. Paa den anden Side af Punktet s op- horer Kjærnesiyggen aldeles, og Halvstyggen, der stedse vorer i Breden, bliver derfor ogsaa stedse mere ubestemt og svag. Heraf kan man forklare sig, hvorfor Skyggen af'et Legeme, der er udsat for Sollyset, er starpt afgrændset, naar den opfanges tæt bag ved Legemet, men derimod i storre Afstand er aldeles ube- stemt. Saaledes kan man f. Er. ikke mere med Sikkerhed paavise det Punkt paa Jorden, hvor Skyggen af eit Taarnspids ender. Et i*