Lyslære

4 Jndledning. Haar, som i Sollyset holdes tæt ved et Stykke Papir, kaster en flarp Skygge; men holder man det kun to Tommer fra Papiret, kan man neppe længer iagttage nogen Skygge. Naar man opfanger Lyset fra et lysende Punkt med en Skjærm, hvori der er gjort en ganske lille Aabning, vil det gjennem Aab- ningen gaaende Lys danne en fiarpt afgrændset Lysstraale; lader man denne Straale falde paa en anden Skjærm, faaer man et lyst Punkt paa mork Grund. Paa denne Maade faaer man i et aldeles morkt Værelse paa den Væg, som er lige over for den fine Aabning i Vinduesskodden, et Billede af ethvert udenfor værende lysende Punkt, som sender Lysstraaler gjennem denne Aabning ind i Værelset, og derved fremkommer der paa Væggen omvendte Billeder af alle udenfor værende Gjenstande, Fig. 4. Fig. 4. Naar man lader Sollyset falde gjennem en lille Aabning, faaer man stedse et rundt Solbillede, hvad Form end Aabningen selv har. Denne Kjendsgjerning, som i Førstningen synes paafaldende, kan paa en meget simpel Maade forklares. Hvis Solen var et eneste lysende Punkt, vilde der paa den Væg, som ligger lige over for Aabningen, dannes en lys Plet, font ganske havde Aabningens Form. Antager man nu, at Aabningen o, Fig. 5, er fiirkantet, Fig. 5. vil det fra det øverste Punkt af Solfliven udgaaende Lys falde paa Skjærmen i Retningen son, og der vil fremkomme et fiirkantet Billede ved n. Det nederste Punkt af Solen frembringer et lig- nende ved n", og det midterste Plmkt af Solstiven Pletten ved n1-,