Lyslære

Indledning. 5 Billedet l hidrører fra det yderste Punkt ved den høire, og r fra det yderste Punkt ved den venstre Solrand. Alle de øvrige Punkter af Solranden give fiirkantede Billeder, der falde i Omkredsen af Cirklen lnurn, medens de øvrige Punkter af Solen oplyse det Indre af denne Cirkel; folgeligen ville alle de enkelte lyse Billeder tilsammen danne en kredsformig lys Plet. Lysstyrken svækkes i Forhold som Afstandenes Liva- 4 drater voxe. Tænker man sig et lysende Punkt i Midten af en huul Kugle, vil dennes Overflade opfange alt det Lys, som udgaaer fra Punktet. Var det samme lysende Punkt i Midten af en huul Kugle, som havde 2, 3 Gange saa stor Radius, vilde Overfladerne af disse storre Kugler ogsaa opfange alt det Lys, som udgaaer fra Punktet. Men nu forholde disse Kuglers Overflader sig som Qva- draterne af deres Radier, og naar Radierne altsaa forholde sig som 1:2:3, ville Overfladerne forholde sig som 1:4:9. Naar det samme lysende Punkt altsaa befinder sig i Midten af en Kugle, der har 2, 3 Gange saa stor Radius, maa den samme Lysmængde ud- brede sig over en 4, 9 Gange saa stor Overflade, og Belysningens Styrke maa altsaa blive 4, 9 Gange svagere, naar de oplyste Flader ere i 2, 3 Gange saa stor Afstand fra det lysende Punkt, eller i Almindelighed: Lysstyrken svækkes i Forhold som Afstan- denes Qvadrater vore. Denne Sætlling gjælder ikke mere i sin fulde Udstrækning om lysende Legemer med større Overflade; thi jo mindre den Afstand, i hvilken man opfanger Lyset, er i Forhold til Legemets Størrelse, desto mindre rigtig bliver Loven. Paa denne Sætning grunder sig Sammenligning af Lysstyrken fra forstjællige Lysgivere. I Fig. 6 forestiller CD en hvid Væg; Fig. 6. A B tæt foran den er opstillet en lille uigsennemsigtig Stift, lidt tykkere